Kan man overføre en totaloplevelse til flaske? Kan man beskrive et landskab, en stemning, bedst ved minutiøs og naturalistisk kunstnerisk gengivelse eller er den antydede punktmalede impressionistiske stil måske bedre til at give betragteren den fornemmelse, som ”maleren” havde da hun/han stod i landskabet og solen brød gennem bladene i gyldne tågede striber, svirrefluer og bladraslen gav lydbilledet og duftene var berusende? Jeg er i tvivl, men Alejandro Muchada og David Léclapart er impressionister. De har overført det sindssyge genskin fra kridhvide jorder under en skyfri, men havgusdæmpet himmel og saltholdig søbrise til flasken. Store dele af albariza-jordbunden ved Jerez og Sanlúcar de Barrameda er død, grim og gold, men i duoens parceller, som dyrkes biodynamisk, er der græs, urter og blomster mellem rækkerne – og de vækster, fortryllelse i det blændende landskab, har de fået med over i flasken.

Alejandro Muchada og David Léclapart lærte hinanden at kende da Muchada i 2011 var på rygsækrejse gennem Frankrig, for blandt andet at lære om økologisk markdrift. Han endte i Trépail, hvor han hurtigt fik biodynamisk vinmarksdrift ind underhuden og med 2016 besluttede de to at overføre Léclaparts filosofi til Jerez-området i Andalusien. De har nu 3,75 ha i nogle af de gamle kendte pago’er først og fremmest nær Sanlúcar de Barrameda. Fokus er på gamle vinstokke, helst uklonede selection masale-stokke i den sandholdige Camino del Puerto-parcel i Pago Abulagar står der faktisk upodede moscatel-stokke. De har lavet seks vine indtil videre og sidste år fik jeg smagt Lumière 2017, som blev sendt op fra Andalusien og jeg havde aldrig smagt noget lignende. Nu har Alejandro Muchada sendt de aktuelle tre vine; Univers, Lumière og Elixir, alle 2017. Duoens parceller ligger hovedsaligt i den store Pago Miraflores, kystnært lige syd for Sanlúcar de Barrameda, hvor tre parceller i henholdsvis La Platera (1,7 ha med miks af 20 og 60 år gamle palomino-stokke i ren albariza), Miraflores Alta (0,7 ha med 50 år gamle palomino i den lidt mere porøse og kornede albariza lentejuela-jord) og Pastrana Baja (0,45 ha med 60 år gamle palomino-stokke, som fra 2018-årgangen ikke bruges mere). De sidste 0,9 ha er moscateldruer i den komplet glemte Pago Abulagar ved lidt inde i landet fra kystbyen Chipiona ca. fem kilometer syd for Sanlúcar de Barrameda.

Høstudbytterne er betydeligt lavere end til sherry-produktion hos de store huse og blot for at understrege det, så laver Muchada-Leclapart IKKE sherry. Der sker ingen alkoholforstærkning under produktionen. Morgenhøst, hele klaser presset efter champagne-forbillede, minimal sulfittilsætning og spontangæring i enten rustfri stål eller brugte træfade og ni måneders bærmelagring og nul filtrering eller klaring. Og der er faktisk ikke florindflydelse, i modsætning til, hvad jeg troede sidste år. Vinene er impressionistisk skildring af frugt, lyd, lys, landskab og historie – og i øvrigt mindre funky og dermed mere skolede end eksempelvis Mario Roviras florinfluerede palominoer, som du kan læse om her: https://renelangdahl.com/blog/2020/5/8/det-er-ikke-sherry-men

Univers 2017
Udelukkende ståltanksvinificeret. Ultraafpillet og kalkstøvet og som sådan umulig at gøre til væske, men det ER jo ligesom væske. Æblesaft, grøn olivenlage, maltesergær og abrikossaft, solrig og cool på samme tid. Utroligt forfriskende og komplet ren og fri for funk. Knogletør, nærmest en slags antistruktur, tekstur som vinkornet sandpapir med syre (og det er jo ikke normalt for palomino), magisk viskøs og eftersmag med kalk, grapeskalsbagside og bigadej.

Lumiére 2017
Stadig en mesterlig mundfuld. Sidste år gik jeg vist amok i detaljer – det kunne jeg også gøre her og tilføje yderligere kornstøv, lactofermenterede lyse grønsager, brie de meaux, kefir og humlefrugt, hvid ribssaft, cement og citronjuice. Afpillet, men bred, slik på beton, en vandpyt i en kridtgrav, dybde og cremede mascarpone-noter, fri-bio-kamille-honning-tørhed. Stadig ren palomino.

Elixir 2017
40 % moscatel og 60 % palomino samfermenteret i fire år gamle bordeaux-barriques og med battonage i ti måneder. Voldsomt parfumeret rosenduft, provencalsk sæbebutik, men ikke anmassende og fuld af saltede citroner og saltede konserverede abrikoser, bare uden syre, rig og floral, kalket mineralitet og mildt raspende tekstur med mere syre end de to andre, krydret med blidt bedømmende sezchuan-peber på tungen og læskende eftersmag med grapebitterhed.

Muchada-Léclapart har fået dansk import med vinos-al-andalus.dk og www.petillant.dk importerer David Léclaparts champagner.