Jeg advarer. Der er fare for afhængighed og kroniske lommesmerter. Når først kabinett-, spätlese- og auslese-bacillen har ramt dig, er du fortabt. Jeg er fortabt. Indrømmer det gerne og forleden smagte jeg en serie småsøde, smuksøde, smæksøde og smask hamrende forfriskende 2019ere fra den alt for hemmelige superman i Mittelmosels Erden, Dr. Hermann. Kunsten ved de tre klassiske moseltyper er at kunne holde på friskheden samtidig med at intensiteten brændemærker dit sanseapparat. Det kan Christian Hermann.

Kig godt på billedet herunder. Endnu en stejl skrænt i Mosel – den ligner alle de andre, gør den ikke? Både og. Bemærk de vertikalt gående rækker i den store mark i højre side af billedet og se de samme friserede og soldater-på-eksercits-lignende rækker nederst i venstre side af billedet. Den lyserøde ramme angiver en af Mosel-dalens helt store marker, både i omfang og status. Würzgarten ved Ürzig. Over 50 hektar udstrakt over en kurve på Mosel med den relativt sjældne røde skifer. Det gule omrids danner Prälat ved Erden – efter manges mening Kernemosels fineste mark overhovedet. Flodnær, stejl, en solfanger og fuld af oldingestokke. Den store grønt indrammede mark er Treppchen, ligeledes tilknyttet landsbyen Erden, som i øvrigt ligger på den modsatte flodbred. Du skal dog fokusere på den rødt indrammede mark og den pink-skraverede parcel i Würzgarten. Begge er monopolparceller, som efter Rheinland-Pfalz’ relativt nye reglementsændring må stå på etiketten forudsat, at der kan dokumenteres historisk tradition for at bruge det pågældende kadasternavn.

Netop de to parceller er Christian Hermanns stoltheder. Ürziger Würzgarten In der Kranklei og ikke mindst Erdener Herzlei, som formelt er en del af Treppchen. Googles opløsning er god nok til, at man kan skelne parcellernes struktur og topografi. Nærmest alt omkring de to knudrede pletter er udrettet, udglattet, jævnet og gjort nemt, ja okay alt er relativt, vi er jo i Mosel, at bearbejde. Op gennem det 20. århundrede, forstærket gevaldigt i de mængdedriftige 1970ere, blev rigtig mange af Mosel slidsomt opbyggede terrasser og udnyttede små ”etager” og ”afsatser” udjævnet med bulldozer. Den såkaldte flurbereinigung gjorde det af med det helt absurd ternede og kaotiske landskab op gennem Moseldalen. Et menneskeskabt landskab konstrueret over flere århundreder, ja reelt et par årtusinder. Den slags steder faldt i status – de var for vanskelige at dyrke i en moderne tidsalder fokuseret på nemhed og magelighed og man forstår jo udmærket argumentet. De steder, der ikke blev jævnet og ”filet til”, røg ofte bag af dansen. Området på Mosels østlige bred mellem Wolf og Traben-Trarbach, som sjovt nok også hedder Würzgarten og ikke mindst Enkirchs Ellergrub-mark er gode eksempler. Prälat ved Erden er faktisk et andet. Og se så lige Herzlei – og under min pink skravering i In der Kranklei ligger lignende umulige dyrkningsforhold, hvor 20 m² afsats danner grundlag for 40 enkeltopbundne stokke og lige ovenfor to meter rå skiferklippe står måske ti stokke på en endnu mindre repos. Sådan bliver det ved. Man skal være stridbar, insisterende, for at arbejde her. Man skal være halvgal, hvis man kun vil lave vin fra den slags steder. Det vil Christian Hermann! Og han har endda 140 af dem! Han fortjener en UNESCO-pris for det kulturbevarende arbejde.

Han søger de upodede stokke, de gamle riesling-varianter, de knudrede landskabsformer og formår som få at spinne guld fra dem. Og guld er nok en overdrivelse, for der kan ikke være de store penge i den slags forehavender, medmindre man har opbygget et image a la Egon Müller, Ernst Loosen eller Markus Molitor. Jeg forestiller mig at Christian Hermann ikke går op i markedsføring. Han er langsomt, men stabilt de sidste ti år kravlet frem i lyset med udgangspunkt i farfarens arv fra delingen af det legendariske Johs. Jos. Christoffel-domæne i 1967. Priserne indikerer stadig en vis form for hemmelighed. Der er ikke gået hype i hans vine endnu, men det skal vi jo bare være glade for. Tænk sig, 119 kroner for en vidunderlig kabinett fra Würzgarten og goldkapsel auslese fra In der Kraklei til 269 – rystende! Jeg forestiller mig at timelønnen er lav – den nidkærhed, som Christian Hermann putter i udvælgelsen af druerne og beskæringsindsatsen er vistnok så andre selv topfokuserede producenter klør sig lidt i nakken af benovelse. Hans most kommer på stål, bortset fra kabinett-mosten, der går på gamle fudere. Her gærer de i ugevis, køligt til ligefrem koldt, og trylleriet ender med ti hvide duer op af hatten. I 2019 har Christian Hermann lavet underværker. Syreelskere kan finde deres darling her.

Hans ”H” Riesling 2019 (91) på 10,5 % er trækplasteret, en posterboy, husets cash cow og den er allerede på luksusniveau i smagen. Sommerlig vin, lindehonning, limeekstrakt, en slags antidepressiv i en coronatid, krydret med rygeost og ”knækket” syre, hvor en spionagtig sødme sniger sig ind på dig, tørret mango, skovmærke og citronkerner i eftersmagen. Ürziger Würzgarten Kabinett 2019 (94) holder 8,5 % og ærer kategorien som få. De siger at kabinett skal have ”grøn” sødme og det har den. En lille spontifims kan ikke dække for komplet næsehuleindhyllende saltet lime, kirsebær, ananaskirsebær og den umulige vippe i balance på et barberblad. På det ene sæde sidder den slanke afpillede syre og på den anden den velpolstrede sødme – de burde ikke kunne balancere hinanden, men gør det. Absurd mundvandsdrivende med touch af bitterhed, der giver modstand og elektricitet i munden. Erdener Treppchen Spätlese 2019 (97) skriver sig ind på all-time-greatest-spätlese-listen, som ellers især tæller mange Willi Schaefer-vine. Røget pære, bunker af æbler, mandarin, sød nektar fra hoja-blomster, og nærmest umærkelig sødme – ah det passer ikke, men man glemmer den nemt med den syre og så igen det let bitre a la citronkerner, som er med til at skabe energi i munden. De 125 år gamle stokke i Erdener Herzlei har avlet en Spätlese Alte Reben (gold kapsel) 2018 (93), der stikker lidt ud i selskabet her. Den er vild og koncentreret og har ikke 2019ernes smukke og elektricificerende syre – til gengæld har den tropefrugt, tørret papaja, røgede peanuts, tørret abrikos, hyldeblomstessens. Med to dage i åben tilstand bliver det til ædelt æble, søde franske æbler, men der ER altså syre, for vinen står paradoksalt rank. Ürziger Würzgarten In der Kranklei Auslese Alte Reben (gold kapsel) 2019 (97) kan sandsynligvis blive 100 år, men jeg starter altså med at drikke mine nu… og de næste hundrede år. Det her stads kommer aldrig til at lukke ned. Christian Hermann holder egentlig af det han og andre traditionalister kalder ”trinkauslese”; de nemt drikkelige frisksyrlige sødligheder på sunde overmodne druer, men her høster han ca. 20 % botrytisdruer fra de op mod 100år gamle stokke. En osende skønhed, brager op med safran, tørret papaja, pæreskal, appelsinmarmelade, caipirinha og lemoncurd, mens dens isnende syre frisker afsindigt, smerter i tandhalsene, men løfter sig i en gasformet kuppel op i mundhulen og næsen bagfra. Mit mundvand drev i to minutter. Det læsker, men er ikke banal slikdrik, for der er salt i eftersmagen. Rent ud sagt gudedrik.

Dr. Hermann importeres af www.atomwine.dk