Syre er syre, er det ikke? Nej – for det første er der mange slags syrer i vin og for det andet smager og oplever vi vinfolk syrer forskelligt alt efter om der er andre bestanddele til stede; restsukker, tannin, andre fenoler, alkohol osv. Tyskland er syre, det siger Anne Krebiehl MW selv og vel er Tysklands claim to faim syre og vel er landets riesling og spätburgunder i de bedste udgaver kendetegnet ved dirrende og elektrisk syre, der balanceres af de nævnte elementer. Landets overordnede stilkendetegn er for mig dog også i mangel af et bedre udtryk ”klarhed”, en slags aromatisk ordentlighed og en vinkropslig lethed, som selvfølgelig kan gradbøjes. Nogle tyske producenter stikker ud, jeg nævner i flæng Hofgut Falkenstein, Ziereisen, P.J. Kuehn, men ingen er så meget deres egne som Koehler-Ruprecht i det nordlige Mittelhardt i Pfalz – ingen er så old school, kontrære, antagonistiske og stilistiske mønsterbrydere fra lokalområdets mainstream som Koehler-Ruprecht. Jeg snakker om syre fordi selv i husets heftigt alkoholiske vine fra 1998 er der kuldegysningsfremkaldende syre af den cremede slags… (fortsættes)