Grådkvalt, hulkende lykkelighed, minder, smerte, perfektion, vibrato og nydelse i potens. Tysk riesling i den tørre afdeling var en periode på vej mod Schwarzenegger-kropslighed, kunstigt opsvulmet og unaturligt glinsende muskelmasse, men det er ti år siden og de vælter frem i øjeblikket i en helt anden skole. Forleden viste Tim Frölich fra Nahe-huset Schäfer-Frölich, hvordan man forener det absurd nænsomme strøg, det detaljerede og det præcise, den rieslingske impressionisme med romersk hedonisme og drikfældighedslokkende saftighed. Jeg har aldrig fået så fin tør riesling i ung udgave!… (fortsættes)