Der var noget godmodigt, noget venligt over hans udseende, skrutrygget, efter mange års slid, en ordentlig kost under en stor fyldig næsetud, varme øjne og rundt korpus, men lige så snart munden blev åbnet, var det en sjælden set selvbevidsthed, som strålede. En selvsikkerhed, der af mange opfattes som arrogance, men som dybest set ikke var andet end ligegyldighed over for andres vine og måske efterhånden en del spil for galleriet. Det smager lidt af gammel adelsfamilie; kritik prellede af, og ros blev modtaget, som om man blot pointerede det selvklare. Gianfranco Soldera døde i 2019, men alt tyder på kontinuitet i vinstilen… (fortsættes)