Mine yndlingsvine uge 9 – 2025

Blandt yndlingsvinene i uge 9 er der underskøn og selvsagt særlig vin jaune fra Jura, rød klassebourgogne fra fremstormende kvindelig producent og ikke mindst afsindig fin aligoté fra den lille village-appellation Bouzeron i Côte Chalonnaise.

Her fremhæver jeg:

AVANTGARDEN

Vin Jaune 2016, Domaine de Montbourgeau, L’Etoile, Jura. Frankrig
97
849 kr.
kjaersommerfeldt.dk
Jeg ved det er mange penge, men vinen har også ligget næsten syv år på fad – det skal koste lidt. Og det skal koste lidt at lave så fantastisk vin. Hvis du ikke har smagt vin jaune før, så forbered dig på et lille chok. Florpræget, lugten af gær fra den lange lagring under et flydende gærlag, er speciel for de fleste debutanter. Når først du har lært den at kende, kan du ikke få nok. Montbourgeaus vin jaune holder 14,5 % og dufter af tørgær, bigadej, kombucha og hvide teblade, citron med mug på og mandelmel. Den smager af pære, citron, fermenteret citron, har afsindig syre (i modsætning til fino sherry), krydderbitter som vermouth, men alligevel domineret af forfriskende citrusfrugt, endda appelsin og så det støvede tørgær i eftersmagen. Næsen minder lidt om lugten fra en topdestillatørs fortolkning af nordiske skove, en brændevin på birk og gran. Det er noget af det mest vinøse vin jaune jeg har smagt og her er intet oxidativt.

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop