Årets bedste vine 2023

2023 blev en annus maribilis. Helt personligt blev det året, hvor renelangdahl.com endelig gik i luften i nye klæder og med mulighed for abonnement og ikke mindst mere systematisk publiceret vinstof med højere frekvens. Læsere på sitet og ikke mindst lyttere på podcasten Vin for begyndere… og øvede har engageret mig til kommenterede smagning, foredrag om vin og assistance ved opsætning af egne smagninger. Tusind tak for alle de opgaver, som jeg hele mit lange halvprofessionelle liv har drømt om skulle blive min levevej.

2023 er også et annus mirabilis på grund af den tydelige trade-up, der sker i en del af markedet. Mængden af brændende vininteresserede er stigende. Det har jeg ikke konkrete tal på, men mange indikationer går i den retning. Mængden af elever på Vinakademiet er stigende, deltagerantallet ved DM i blindsmagning kunne være dobbelt så stort, hvis vi havde plads og lytterne til Vin for begyndere bliver ved med at komme til. Der er publikum til fokuserede temasmagninger. Omvendt sker der også en tilpasning til normalen nu – 2023 har vist et fald i vinforbruget efter den ret kraftige stigning under corona i 2020 og 2021, men der er spændende tegn i markedet, som alligevel trækker mit sind til den positive side: Vi ser lige nu et tydeligt vægtskifte mellem rød- og hvidvin. Flere og flere drikker hvidvin og bruger ikke mindst flere kroner pr. flaske, så det gamle misforhold mellem de to typer, hvor mange helst vil betale mere for rødvinen end for hvidvinen, er ved at ændre sig. Renter og inflation har dog tydeligt taget toppen af det vilde vinforbrug og i min seneste årssummering efter 2021 var jeg bekymret for prishimmelflugten på bourgogne og den fortsatte gennem 2022, men nu er der klare tegn på opbremsning og decideret prisfald. Auktionspriserne falder i toppen og nu ser det endda ud til at de to store høstår 2022 og 2023 giver for stort udbud i forhold til efterspørgslen, og priserne kommer (muligvis) til at falde.

Danskerne har en absurd stor import af bourgogne i forhold til indbyggertallet, men 2023 (og ikke mindst 2022) har først og fremmest set champagne øge salget gevaldigt. Og netop champagne har i løbet af de sidste par år fået en gruppe topspecialiserede danske importører, som på en måde inkarnerer det generelle billede af et dansk marked, der på trods af afgifter og høj moms samt generelle omkostninger, holder en ekstrem bredde. Vi kan fortsat finde ALT på det danske marked.

Må 2024 blive året, hvor vi får danske verdensmestre i blindsmagning, ser hvidvin for alvor stige i anseelse og konkret forbrug, ser yderligere stigninger i gennemsnitsprisen pr. flasker i den del af markedet jeg kalder vinentusiasterne og må året 2024 blive det mest smagningsrige år nogensinde.

Husk: Drik hellere bedre vin end mere vin.

 

Her er mine komplet subjektive, umulige valg, skøre indfald, hændervridende hovedbrud og positivt tårevædede bekendtskaber, spontane topscorere, pris-kvalitet-absurditeter og negativt tårevædede udeladelser a la der blev desværre ikke plads til dig, kære vin. 2024 ser igen allerede ud til, baseret på foreløbige smagningsinvitationer, egne arrangementer og ikke mindst oprustning på dette site, at blive et storslået vinår

GODT NYTÅR!

 

Årets vin
Château l’Evangile 1955
Runner-up: Chambolle-Musigny 1er cru Les Amoureuses, G. Roumier

 

Årets hvidvin
Riesling Marienbrug Felsterrasse 2019, Clemens Busch
Runner-up: Batard-Montrachet 2017, Domaine Leflaive

 

Årets rødvin
Château l’Evangile 1955
Runner-up: Barolo Pie Franco 2016, Cappellano

 

Årets vin til under 150 kr.
Riesling Brandluft 2022, Domaine Boeckel
Runner-up: La Vella 2022, Can Leandro og La Source 2022, Y. Amirault

 

Årets vinbog
The New French Wine, Jon Bonné
Runner-up: Vintage Crime: A Short History of Wine Fraud, Rebecca Gibb MW

 

Årets vildeste genopdagelse
Cuvée des Vignes Centenaires 2020, Clos de Gamot som repræsentant for Cahors
Runner-up: Cabernet Sauvignon 2020, Matthiasson som repræsentant for Napa Valley

 

Årets øde-ø-vin-i store-mængder
Enkircher Ellergrub Kabinett 2021, Weiser-Künstler
Runner-up: Erdener Treppchen No. 6 2022, Dr. Hermann

 

Årets hedvin
Bual 1908, d’Oliveira
Runner-up: Bota No 109, Amontillado Bota Punta, Equipo Navazos

 

Årets fulde portefølje
Penfolds release 2023
Runner-up: Commando G release 2023

 

Årets personlige møde med et vinmenneske
Tegan Passalacqua, Sandlands og Turley Wine Cellars
Runner-up: Jean-Christophe Bott, Domaine Bott-Geyl, Steve Matthiasson og Rainer Schnaitmann

 

Årets kælderbesøg og fadsmagning
Domaine Bott-Geyl, Alsace
Runner-up: Matthiasson, Oak Knoll i Napa Valley

 

Årets Kvium-vin
Pettenthal 2020, Kai Schätzel
Runner-up: Schlossberg 2020, Deiss

 

Årets mest smagsløgs- og næsehuleangribende vin… på en positiv måde
Tokaji Szamorodni (szaraz) 2009, Samuel Tinon – præcis som i 2021!
Runner-up: Syrah 2018, Cep Wines

 

Årets stilbryder
Aurora 2022, Aux Mages
Runner-up: Zinfandel Kirschenmann Vineyard 2021, Turley Wine Cellars og River Malbec 2019, Catena Zapata

 

Årets smagning
Rundt om G. Roumier hos Thorkilds Vinhandel i Vejen
Runner-up: Bordeaux 2022 på Det Kongelige Teater med Theis Vine

 

Årets vertikal
Cuvée Winston Churchill, Pol Roger, komplet vertikal 1975-2015
Runner-up: Schnaitmann, Spätburgunder Lämmler 2004-2022

 

Årets horisontal
Top-Bordeaux 2019
Runner-up: Mosel Kabinett 2021

 

Årets ældre/gamle vin
Château l’Evangile 1955
Runner-up: Bual 1908, d’Oliveira

 

Årets vinområde… ja undskyld mit smalsporede verdensbillede
Bourgogne
Runner-up: West Sonoma Coast, Californien

 

Årets off-dry vin
Gewurztraminer Jubilée 1979, Maison Hugel
Runner-up: Vogelsang Grosse Lage 2020, Domäne Serrig (Markus Molitor)

 

Årets amerikaner
Promontory 2017
Runner-up: Cabernet Sauvignon 2019, Spottswoode

 

Årets røde tysker
Spätburgunder Steinriese 2020, Franz Keller
Runner-up: Spätburgunder Lämmler 2021, Schnaitmann

 

Årets champagne
Vieilles Vignes Françaises 2006, Bollinger
Runner-up: Clos Sainte Sophie 2015, Jacques Lassaigne

 

Årets australier
St. Henri Shiraz 2020, Penfolds
Runner-up: Wombat Creek Pinot Noir 2021, Giant Steps

 

Årets unge italiener
Barolo Pie Franco 2016, Cappellano
Runner-up: Soldera 2018, Case Basse

 

Årets modne italiener
Barolo Le Rocche del Falletto Riserva 2001, Bruno Giacosa
Runner-up: Barolo Villero 1988, Bruno Giacosa

 

Årets spanier
Unico 1974, Vega Sicilia
Runner-up: Leirana o Pradiño 2020, Forjas del Salnes

 

Årets minivertikal eller minihorisontal (3-6 årgange eller 3-4 vinhuse)
Promontory 2015-2018
Runner-up: Barolo Villero 1978, 85, 88, 89, 90 og 96

 

Årets søde vin
Château d’Yquem 1995
Runner-up: Vin San Giusto 2013, San Giusto a Rentennano

 

Årets mest mindeværdige online-smagning med producent
Château Haut-Bailly 1998-2022 med Veronique Sanders
Runner-up: Karsten Peter porteføljesmagning, Weingut Karsten Peter

 

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop