Menu
Det mantra er der vitterligt ikke mange vinhuse, som tør arbejde efter mere, men hos Biondi-Santi holdt man troligt fast indtil… ja indtil hvornår… egentlig? Den statelige, slanke og høje, strålende og ophøjede Franco Biondi-Santi bestyrede sit kæreste eje og arvestykke, forsvarede det og sine vine mod udefrakommende hærgende horder af tanninblødgørende metoder, frugtfremmende midler og generelt brugerorienteret mentalitet indtil sin død i 2013. Sønnen Jacopos bidrag og ikke mindst barnebarnet Tancredis inputs var mest levemandsagtige, mens de sidste par år før salget til franske Christopher Decours’ Groupe EPI i 2017 vinøst blev håndteret af Federico Radi. Og han fortsatte efter salget og er nu den centrale forandringsmand sammen med CEO Giampiero Bertolini.
Jeg har fået nogle af de værste oplevelser med brunello med Biondi-Santi i glasset, men nogle af de mest bevidsthedsudvidende og paradoksalt positive oplevelser får man også med Biondi-Santi i glasset. Ung Biondi-Santi var benet, barsk og raspende, tæt på udrikkelig, mens de store Riserva årgange med mere end 15 år i vandret stilling, stadig langt fra modne, kunne og kan være æteriske, berusende, indtagende, harmoniske og smukt forvirrende aromatisk, men altid stoiske og uhildede. Parcellerne Greppo, Pievecchia, Pieri og Buonconsiglio ligger alle mellem 450 og 500 meter sydøst for Montalcino, i den del af DOCGen, hvor Franco Biondi-Santi kæmpede for at få officiel subzonestatus. Området giver generelt langt mere ranke og kølige vine end resten af Montalcinoområdet, men kampen var ikke succesfuld. Zonerne er endnu ikke formelt indført i DOCG Brunello di Montalcino selvom mange topproducenter reelt allerede arbejder efter det og angiver stednavn på etiketten.
Traditionen styrede alle beslutninger i Francos tid. Utallige er dem, mig selv inklusive, som har haft behov for at råbe i alle verdenhjørner, at ”han jo ikke har noget tøj på” – at vinene fra Biondi-Santi ærligt talt er tyndbenede, stramme, anæmiske og slet ikke til at nyde, og derfor har det også undret mig, at selv indsigtsfulde smagere og skribenter roser de store riservaer med mere end 30 år på bagen. Min konklusion er fortsat, at kongen i mange årgange helt ærligt VAR letpåklædt, men i årgange som 2001, 1990, 1982 og ikke mindst 1964 i to forsøg er han klædt i de ædleste klæder, skabt i de dyreste stoffer, af de mest perfektionerede skræddere. For nyligt smagte vi en rekonditioneret 1975 Riserva lagret udelukkende i Tenuta Il Greppos kælder og den var guddommelig. CEO Giampiero Bertolini har for nyligt udtalt til Monica Larner fra erobertparker, at hans favoritårgang fra kælderen er selveste 1964eren.
Den nye ledelse har forandret småbidder i processen. Ude i marken er Radi i gang med langsom omformning af beskæringsteknikken fra klassisk cordone speronato til en modificeret guyot efter lidt samme model, som praktiseres hos Bourgognes toneangivere. Han har stoppet pløjning mellem rækkerne, cover crops bruges og i kælderen er der udskiftet på de allerældste botti samt ikke mindst kortet ned på fadlagringstiden, men IKKE på flaskelagringstiden.
Et traditionshus som Biondi-Santi har først og fremmest haft udfordringer i svagere årgange, hvor tilpasningskravene er højere, men siden 2010-årgangen har jeg fornemmet blidere vine, der dog stadig bevarer den hårdførhed, som Franco Biondi-Santi forsvarede. Om kort tid kommer 2016 på markedet og den kommer sammen med Riserva 2015. Jeg har smagt begge to og vil proklamere: Biondi-Santi har aldrig været bedre! Det er den suverænt smukkeste unge Brunello de har releaset med 2016eren og riservaen er lige i hælene på den.
Brunello di Montalcino 2016
Storhed mærker man med det samme! DET her er stort. Næsen er åben, sød, snigende og trykker effektfuldt på i næsehulen med rød og krydret frugt, kirsebær, tranebær, varm og cool på samme tid, aromatisk bark og bitter bark, tobak og hybente. Usandsynlig perfektion på tungen, hvor biondi-santi’sk hårdhed gradbøjes af årgangens karakteristiske sødfriske frugtighed. Ren tweedklædt landadel, skolet, men bidsk, og vi er i klasse med årgangens elite og stilistisk henad Costanti og Brunelli, men bare med mere barkede hænder. 98
Brunello di Montalcino Riserva 2015
Stærkt krydret og naturligt nok lidt mere oxidativt præget, men stadig fuld af tranebær, medicin, hostesaft, vermouth, indtagende og æterisk, balsamisk, har tørret appelsinskal og er fuld af sort te med mild sveskegrød. Heftig og strukturstyret vin med den karakteristiske bitterhed og stramhed, optræder lidt mere ”varm” end 2016eren og eftersmagen er uendelig – i virkeligheden er det dér storheden lige nu viser sig. 97
De store årgange lever længe og antager en indtagende bredde og kompleksitet. 1975 Riserva var et strutlevende bevis på det da vi smagte den i oktober. Den er altid streng og uanfægtet af tidens trends og kan fremvise nærmest filosofisk karakter, hvor smageren tvinges til at overveje sine banalt hedonistiske tendenser og genoverveje dybden af sensorisk information og det ser ud til at Federico Radi og Giampiero Bertolini fintuner og forbedrer udtrykket.
Biondi-Santi importeres af www.smv.dk
