”Hvorfor faen gider du det?”
”Fordi bordeaux er godt”
”Come on… det smager af gamle dage, blød hat, søndagsbilist og tis på bukserne”
”Slet ikke – det smager af nutid, tidløshed, højeste mode, bestandighed, tilpasning, viljestyrke…”
”aaaahhhh, slap dog af mand! Det er sgu da ikke lækkert, det, der er i glasset”

”Jo det er!”

”Nej det er ej”

”Jo, hvis man gerne vil have modstand i munden, kompleksitet, ÆGTE kompleksitet – hvis man gerne vil mærke vinfremstilling på grænsen, på et sted, hvor vindyrkning ikke er det smarteste at kaste sig over – hvis man vil mærke, at vin er et superraffineret kulturprodukt mere end et simpelt landbrugsprodukt. Hvis man gerne vil fornemme, hvad vin var engang og hvad det, der var fint dengang, er forandret til – kort sagt; hvis man vil opleve opdateret klassicisme… og for øvrigt blive forbavset over stilforandringer i noget, der næsten kan sammenlignes med den katolske kirke… ja så…” (fortsætter)