Et forsvar for pelaverga, barbera, dolcetto og freisa

Skal det hele altid handle om nebbiolo? Piemontefarende vælter til området, er mit indtryk. Danske vin- og madinteresserede elsker regionen med det tunge køkken og priser Barolo, Barbaresco og i stigende grad Alto Piemontes lidt mere alpint kølige nebbiolostil, men regionens andre druesorter får stadig for lidt opmærksomhed efter min mening. Vel kommer der ind imellem et opslag på SoMe om barbera, en gang imellem dukker en modig særlighedssøgende vinentusiast op med et glædestrålende opslag om en hemmelig dolcetto, en pelaverga eller en freisa, måske endda en ruché eller en nascetta, men dybest set er der gået komplet nebbiolo-hysteri i fankulturen.

Selvom priserne endnu ikke når Charles Lachaux, Bizot eller Leroys i Bourgogne, så er jagten på G. Rinaldi, G. Conterno og ikke mindst Comm. G. Burlotto så intens, at priserne rykker det generelle italienske vininvesteringsindex op foran Champagne og Bourgogne de seneste par år.

Nebbiolo HAR noget at have sin hype i. Der ER hold og bund i druens stjernestatus. Ingen, og her mener jeg vitterligt INGEN druesort, kan give så frugtfjern og alligevel sjælfuld og indfølt og ægte vinøsitet som nebbiolo. Når vin kommer op omkring 40 år eller mere, er det reelt kun venstrebredsbordeaux, der følger med i kompleksitet og klassisk vinøs statur. Og ja, der er da ind imellem druer, der kan det samme, enkeltstående eksempler på pinot noir, sangiovese, riesling og chardonnay, men nebbiolo holder sig i sin egen kategori, en slags vinøs hors categorie… med alder altså.

Piemontes andre druesorter fortjener dog en plads i solen. Sammenligner jeg med Italiens anden store prestigiøse vinregion Toscana, så er druemangfoldigheden slet ikke i nærheden af Piemontes. Hvis vi holder de internationale druesorter udenfor, så er der reelt kun sangiovese, canaiolo, colorino, trebbiano toscano og vernaccia i spil og af dem får kun sangiovese og vernaccia tydeligt lov at stå alene.

Sådan er det alligevel ikke i Piemonte, hvor udryddelsestruede druesorter som pelaverga, timorasso og nascetta, temmelig sikkert i kraft af succesen for nebbiolo, er på vej frem igen og bliver taget alvorligt. En række af Langhes fineste producenter af nebbiolo er samtidig også dygtige kreatører af pelaverga, dolcetto og nascetta. De repræsenterer derfor kærkomne afbræk i eller typisk indledninger til hovedsmagningen af de ”fine” vine på nebbiolo.

Sådan var det sidst jeg besøgte Comm. G. Burlotto og Poderi Colla, mens barbera er hovedfokus og hovedpointen hos det næsten helt nye mikrohus Sette i Nizza-området. Alle de nævnte druer føjer sig også ind i ”strømmen” af aktuelle lyst farvede, eventuelt urteprægede og rødfrugtede vine selvom både dolcetto og barbera kommer i tætfarvede udgaver, også i den friske afdeling. På trods af al for stor fokus på nebbiolo, så ER der faktisk rigeligt med gode tegn på succes, relativt, for dem, der ikke er nebbiolo.

Læs hele artiklen med fuldt Premier Cru eller Grand Cru-medlemskab