Jeg jubler stadig. Mit første møde med Julien Noël og både Château Moncets og Château de Chambrun fandt sted for præcis et år siden. Mit andet møde med manden fandt sted for to måneder siden og begge gange boblede den stille beskedne mand af diskret begejstring og jeg havde julelys i øjnene over de stilistiske modige greb, som vinmageren og ejendomsbestyreren har foretaget. Specielt Château Moncets har gang i en lille revolution i Lalande-de-Pomerol, på højre bred, ja i det hele taget i Bordeaux. Lalande de Pomerol ligger lige på den anden side af et næsten usynligt dyk i landskabet ved Pomerols nordgrænse, hvor det lille vandløb Barbanne danner den formelle grænse. Vi har alle hørt at der kan være enorme forskelle i jordens sammensætning, en særlig vindformation eller retningen i forhold til solen, men helt ærligt. Der er ikke ret stor forskel på Pomerol og Lalande de Pomerol. Det handler om den specielle mikstur af grus og ler, lommer af den Petrus-berømmede blå ler eller mere korrekt smektit, og ikke mindst mængden af småsten sammen grovkornet sand. Julien Noël blev administrerende direktør i 2019, men ikke skrivebordsdirektør. Han har både uddannelsesmæssig baggrund i den vitikulturelle og ønologiske side af vinbranchen plus businessvinklen og han har tydeligvis hænderne nede i sagerne på Château Moncets og Château Chambrun. Begge slotte har samme stab og ejer, en mere eller mindre hemmelig franskmand fra Bretagne og nærmest fra starten begyndte forandringerne til det bedre. Moncets blev købt i 2012, Chambrun i 2015 og i 2017 beslutter ejeren at omlægge markerne til certificeret økologi. 2018 står dog som året, hvor alt blev forandret. Julien Noël kom til i 2016, men dengang kun på forretningssiden af driften, men hans markedsorientering har været en drivende faktor for de vildt spændende tiltag begge ejendomme har foretaget. Michel Rolland røg ud som konsulent i 2018, mens Thomas Duclos kom til. Duclos er tidens hotteste konsulent, kendt for ikke at være kendt og ikke mindst for at have betydeligt mere fokus på friskhed end Rolland. Med Bruno Chaminade i kælderen og senest Arnaud Martin som markansvarlig er slottene klar til fremtidens omvæltninger hos forbrugerne og i naturen. Julien Noël fornemmede forbrugerforandringerne og indså også behovet for mere omfattende tilpasninger til klimaforandringer i marken og kælderen end langt de fleste Bordeaux-slotte har erkendt. Noël tog endda på inspirationstur til Le Macchiole i Bolgheri i Toscana. Det lyder meget tilforladeligt, men det er komplet uhørt. Noëls begrundelse var, at Bolgheri arbejder med klimatal, der indtil videre stadig er betydeligt lunere end Bordeaux, men toskanernes metoder kunne måske bruges på Bordeaux-jord. I markerne omplanter slottene med merlot-selektioner fra planteskolen Duvignot og opformeret materiale fra nogle af Moncets ældste stokke plus cabernet franc fra et meget berømt slot i Saint-Emilion, som jeg bliver slået ihjel for at røbe. Beskæringsteknikken er ændret til guyot pousard som i Bourgogne og Taransaud, en af Frankrigs fornemste bødkere er smidt på porten på grund af for kraftig indflydelse på vinenes udtryk. Kælderens vigtigste tiltag er dog anvendelsen af hele bær i gæringen. Specielt Château Moncets bruger teknikken, som komplet har forandret vinstilen og bringer fuldstændig nye vinde til Pomerol-området. Julien Noël lod mig smage tre årgange af Château Moncets, fem årgange af Château Chambrun og ikke mindst to årgange af merlot-parcellen Le Bourg. De ældre årgange er ikke på markedet og de er rent ud sagt i denne sammenhæng kun relevante som referencer for forandringerne fra 2018 og især 2019 er voldsomme. Jeg omtaler dem her for at vise kontrasten til præ-2018-regimet… (fortsættes)