Århus Possen styrer for vildt. Endnu engang var vores skiftende værtskab årsag til enestående vinoplevelser og én af de på papiret helt store sager levede mere end op til forventningerne. Vores vært er i stigende grad blevet trukket over til modenhedsjægernes sammenslutning og har tidligere vist dygtighed i kunsten at finde gamle flasker, der stadig performer. Der er som bekendt, når man smager vin med høj alder, ingen gode vine, kun gode FLASKER. Risikoen for fordærv og kedelighed, udrikkelighed eller sundhedstruende flasker er meget høj, når vi taler om vin med 50, 60 eller ligefrem 70 år i rygsækken. Aftenen blev en mikstur af enkeltstående flasker, tørre hvidvine, kvartetter fra store producenter, hvor min indgroede frygt for gammel vin, min tøven overfor ufriske aromaer og vinkompleksitetens alderstegne afkroge måtte placeres tungt på fordomshylden og jeg overgav mig helt til de levende mumiers univers. Vi smagte:

Avizoise 2008, Agrapart, Champagne
Agraparts saltcitron er mere udtalt end andres. Avize i nøddeskal… specielt når man ved, hvad der er i flasken – vi fik den serveret blindt og jeg mente ikke det var ren chardonnay! Abrupt cut, skarphed og rigdom på samme tid. Afsindig koncentration uden heftighed og dovenskab, kun liv, livlighed, virilitet og struttende strunkhed. 95

Vouvray Le Mont Demi-sec 1952, Gaston Huet
For flere år siden serverede et andet af vores medlemmer Huets legendariske Le Haut Lieu Moelleux 1947 og der var et eller andet ved vinen her, som mindede mig om den. Crescendo-syren, off-dryness, bivoks og fornemmelsen af Auslese med alder. Mandel, abrikos, brune æbler, kandiseret appelsin, botrytis og citruskaramel. ”Gammel” sødme, brændt karamel i smagen med voksende syre, starter pirrende og ender i tungekrøllende velsmag. Lille fernistone indikerer seriøs høj alder. 93

Castillo Ygay Blanco Rioja Reserva Especial 1956, Marques de Murrieta
Hvidvin med tannin. Brun karamelfarve og oxidativ sandsynligvis allerede i udgangspunktet og ikke kun på grund af den høje alder. Lak, etylacetat, valnødder i saltlage, amontilladostil, bolsje, mørnende træ, afpillet og manisk syre med grove hår på! Aldeles vild vin. 88

Batard-Montrachet 2015, Domaine Ramonet
Jeg sagde med det samme MONTRACHET, men det passede så ikke helt. Den brænder på den intense måde som kun stor chardonnay fra kernelandet omkring Puligny og Chassagne kan gøre. Sprød vaniljepære, kærnemælk, flødebaseret yoghurt med hvidvinskogt pære, lille tropefrugt, kæmpevin, spænder musklerne lige med det samme i munden, vild intensitet med en vis rigdom fra årgangens varme. Senere popcorn med smeltet smør. 97

Unico 1974, Vega-Sicilia, Ribera del Duero
Ved sidste års store jubilæumssmagning af Vega Sicilia i Girona, hvor Pablo Alvarez serverede fra magnumflasker var 74eren en af de positive overraskelser. Lagrigsregimet hedder: to år på store trætanke, to år på amerikanske brugte fade, derefter til gamle amerikanske fade i seks år. 30 % cabernet sauvignon blandet i tempranillo. Blod, tobak, C-vitamin, tørret skinke, hollandsk genever, kirsebær, gammelt træ, ekstremt kompleks og frisk. Lille sveske, tørret figen, strammer op med jern, kirsebær og fornem slankhed. 95

Unico 1966, Vega-Sicilia, Ribera del Duero
Ved smagningen i Girona sidste år fik vi hverken 66, 64 eller 67 og det var derfor tre vigtige brikker at få lagt i det samlede billede af de seneste 60 års Vega-Sicilia-historie. Vi er i en periode, hvor slottet stadig brugte en lille smule hvid albillo i blandingen, hvor cabernet typisk fyldte ca. 20 % Stærkt påvirket af flygtig syre og eddikestik i starten, sveskegrød og pumpernickel, øllebrød og indisk daal. Det vilde er den flygtige syres aftagende intensitet. Andre aromaer vokser frem og tager over. Askebæger, jerntannin, korender, laksko og maling i eftersmagen. Spændende, men blev aldrig min topvin. 90

Unico 1964, Vega-Sicilia, Ribera del Duero
Optræder egentlig mere som stor gammel bourgogne. Støvet naturvinspræg, tyttebær og hengemte ribs, medicinnsk, rooibus te og tranebær, rust og mentol. Tætpakket, rank og fast i munden, kalkstenstannin, italiensk lakrids og senere vokser tanninen op på brunello-niveau. Ristet kastanje i eftersmagen. 93

Unico 1967, Vega-Sicilia, Ribera del Duero
I starten lidt uren støvet note, skorpe af parmesan, så dukker mahogniskabet op, champignonfileter, syltet karl johan, kakao og aromatiske røde bær. Stram og afpillet, burgundisk struktur, eftersmagen har mindelser om oksefond og krondyrconsommé. Imponerende livlighed og elegance. 93

Château l’Evangile 1996, Pomerol
Domaines des Rothschild, Lafite-ejerne, overtog styringen med ejendommen lige ved La Conseillante og Cheval-Blanc i 1990, så årgangen her var komponeret af det nye regime, mens de tre andre årgange i smagningen var fremstillet af Louis Ducasse, der ejede jorden gennem anden halvdel af det 20. århundrede og i øvrigt gik for at være en ekstremt konservativ og modernitetsfornægtende mand. En rigtig højrebreds-96er, hvor årgangens syre og kontanthed skinner igennem. 96 er et cabernet-år, men de op mod 30 % cabernet franc har gjort det gode ved vinen. Jern, solbærgren, urtete, noritang, sødmefuld bondetamp, mørk chokolade og toastet fad. Virkelig stram ugivende mundfornemmelse, gin og enebær i eftersmagen. 92

Château l’Evangile 1975, Pomerol
Meget stor pomerol! Sveske, korender, tørret tranebær, brændt og grillet solbærgren, sod, rust og trækul. Sort trøffel og en struktur, der næsten trækker til Pauillac, men eftersmagen breder sig ud over hele tungen med sødmefuld cremet blomme, merlot-frugtkage og slatlakrids til sidst. Gigant. 95

Château l’Evangile 1959, Pomerol
Husk mange af stokkene i Pomerol frøs til døde i 1956. l’Evangile omplantede i 1957 en stor del af ejendommen, så stokkene har været purunge her. Endnu mere imponerende. Strutfrisk, viril og udadvendt, en aktiv gamling, et ungt sind i en ældet krop. Fantastisk jubel. Grenet, solbærpræget, rust, blåbær endda. Fuldstændig ren og fri for aldersfejl. Fast og slank, vermouth-agtig på tungen, komplet harmoni og livligt bid, slutter med pomerol-fedme og espresso crema. 95

Château l’Evangile 1955, Pomerol
Perfekt moden pomerol. Jord, rust og solbærsuppe, fuldstændig guddommelig åbenhed og kirkelig andagt, ærbødighed kræves. Ydmyghed overfor vinens evne til at overleve… nej LEVE! Modstand fra tannin, moden tannin, afstemt med frugtsødme, merlot på ler og cabernet franc på grus. Finkornet tannin, friske røde bær, skønsang, rørende violinspil og provokerende tørret pølse i eftersmagen, men roen falder fuldstændig på én. 97

Tak for vin!