Nyt nyt og nyt gammelt i Saar og Ruwer

Mosel rumsterer stadig – det går godt. Klimaet er med området på trods af sidste sommers katastrofale oversvømmelser. Glemte marker kommer tilbage i rampelyset, kolde sidedale, der ikke kunne modne druerne gennem det 20.

århundrede, modner nu druerne til både kabinett og spätlese-niveau, mens de unge generationer tager over hos flere vinhuse og trækker dem ind blandt dydsmønstrene. Selv helt nye projekter bliver søsat af entusiaster, ivrige idealister, grønne, men alligevel erfarne modigheder, der skaffer sig adgang til nogle af områdets finere og fineste vinmarker.

Jeg kan ikke sidde stille. Koger af glæde ved to huse, som lige har passeret over mit smagebord. Det ene i genopstandelsens tegn, det andet funklende nyt – det ene med mere end 680 årgange bag sig, det andet med én eneste, debuten, bag sig. Det ene hedder Karthäuserhof og har hele Mosels moderne kaos i sig, mens det på den anden side repræsenterer absurd, nærmest kirkelig stabilitet og nu genvundet afsindig høj kvalitet. Det andet hedder Petershof og havde ikke engang adgang til egne kælderfaciliteter da de startede i 2019, men hals- og håndsret over frugt fra de totalt hypede ofte upodede stokke i… (fortsættes)