Frygten stod malet i mit ansigt! Jeg var utryg, decideret bange på et tidspunkt, for jeg havde aldrig før mødt så voldsom vin, så kraftfuld, smertende intens, ekstraheret, hård og svulmende på samme tid, uigennemsigtig og fuld af jordens mørkeste aromaer. La Landonne 1985 fra Guigal var mit første møde med vinøs ondskab, der alligevel satte positive spor, men sidenhen stod det klart at den vin er en slags undtagelse i appellationen, som ellers er kendt for noget mere lyst sindet. La Landonne 1985 var som den sten i skoen, Lars von Trier hævder SKAL være der for en god film og med et af hans andre berømte citater må man med côte-rôtie tage det gode med det onde. Nedstigningen fra det kedelige flade landbrugsland ved Lyon til Rhônes kurvede og krøllede dybe forløb fra Vienne og sydover er som nedstigning til Paradis. Det kommer bag på én at der lige henne over bakkekammen der mod syd ligger et dramatisk vinlandskab, der sætter modsætningen mellem kunst, ånd og håndens arbejde, svedigt og rygødelæggende slid på spidsen. Côte-Rôtie er landskabsvin og du har overhovedet ikke forstået syrahs ånd, dens indre og dens muligheder og særlige værdi før du har smagt côte-rôtie… (fortsættes)