Hierarkier i vinens verden ligger nok fast på papiret, men ikke i den fysiske verden. Bordeaux’ 1855-klassifikation står nærmest mejslet i sten som Moseloven og alligevel er 5. cru-slotte ofte bedre end 3. cru-slotte og i Bourgogne har premier cru-markerne Pucelles, Caillerets, Perrieres og Charmes ofte klarerer stråleglans end både Batard-Montrachet og Bienvenue-Batard-Montrachet. I sammenlignende smagninger plejer Montrachet, the one and only, dog at overstråle alle til sidst. Dens ekstra gear, dens råstyrke og urkraft, dens adræthed og dens mylderkompleksitet, trækker fra i længden, men i fredags, hvor jeg var vært for Possen, var det lige før quasi-tronraneren lykkedes med sit forehavende.

Mit set-up hed: Treenigheder – og bestod af seks sæt med tre i hver og med indbyggede klare temaer. Alle treenigheder (fortsættes)