Krydset mellem Charmes, Perrières og Genevrières er ikke lige så besøgt og turistoverrendt som korset ved Romanée-Conti. Der er ingen landemærker, ingen nævneværdige landskabskonturer, ingen tydelige skilte og jeg er sikker på, at mange enten slet ikke kører op ad den lille stikvej på D113b mellem de to climat’er Les Pelles-Dessous og Le Buisson Certaut eller bare tilfældigvis defilerer forbi på vej mod finere steder i Puligny-Montrachet. Vi ved bedre. Vi er en lille flok på 15 bourgogneentusiaster samlet præcis lige der, hvor de tre marker, uden tvivl Meursaults fineste og fornemste, mødes. Perrières har murværk, en typisk kalkstenskonstrueret halvmur i halvanden meters højde, gitterport i hjørnet og ser du godt efter står der med versaler LES PERRIERES ciseleret i stenen. Her i det nordøstlige hjørne af den mark, som mange mener burde have grand cru-status, står Dominique Lafons biodynamisk dyrkede stokke strunke og stolte og stråler lige nu af rustenfarvet efterår. Druerne er for længst i hus – der var ikke mange af dem… (fortsættes)