Normalt skal du have Grand Cru abonnement for at læse artiklen, men vi har frigivet den til alle medlemmer. God læselyst!

Er der nok tryk i mine dæk? Udskridninger i gruset ved de skarpe sving. Tæt kratbevoksning og en gang imellem åbent kig til sangiovesemarker på blidt hældende skråninger og de evige olivenlunde tæt på. Jeg er på vej i høj hastighed til Tenuta di Carleone via den mest direkte rute mellem Lamole og Radda. Det foregår på grusvej i en lille Fiat 500C. Hasarderet kørsel muligvis, jeg leger rally rundt i kurverne. Er håbløst bagud på tid. Min tidsoptimisme tager hævn igen. Min manglende evne til at sige stop, ikke længere, jeg må videre, hævner med. For ti minutter siden forlod jeg Jurij Fiore ved kirken i Lamole med smil og en thumbs up. ”Vejen til Radda er mere direkte, den er på grusvej, men det tager ca. 15 minutter… du skal nok nå det”. Ja goddaw do!

Jurij Fiore & Figlia

Jurij Fiore er en af tre brødre, søn af Vittorio Fiore, som har assisteret så mange af 1990’ernes og 0’ernes opstigende sangiovesehelte, vinmager på Poggio Scalette, tro mod sin fars oprindelige intentioner, men også med egne ambitioner. Dem forløste han endeligt i 2016 da han startede Jurij Fiore e Figlia sammen med datteren Sarah. ”Jeg er egentlig en enspænder”, siger han til mig under smagningen af fadprøver på 2022. ”Jeg ville gerne have mine helt egne marker, råde over noget andet, vise et andet udtryk… jeg ville beslutte alt selv… og havde set, hvad der var af muligheder oppe i Lamole”, siger han, mens hans lyse nærmest nordeuropæiske ansigt lyser op. Begge hans døtre er nu involveret i det personlige projekt så navnet burde skiftes til Jurij Fiore e Figlie, i flertal. Han siger faktisk at ALT skulle være anderledes end Poggio Scalette. På en måde lyder det så skarpt, at man kan undre sig over, at han stadig er praktisk chef på Poggio Scalette, men på den anden side har vi alle to sider. Ikke en ond og god, men mere en side, der er til mørke franske saucer og en anden som er til nynordiske juicer og lethed. Man kan altså godt både læse Se & Hør og Thomas Mann.

Jurij Fiore ville for det første lave chianti classico, altså vin indenfor reglementet, vin med Chianti Classico på etiketten. Hvorfor er det så vigtigt? ”Min far har altid kæmpet for lov til at angive det specifikke voksested for Poggio Scalettes vine og måtte acceptere, at stå udenfor appellationen, hvis han ville skrive Alta Valle di Greve, men jeg ville hellere bruge appellationsbetegnelsen og så angive den helt specifikke drueoprindelse mere indirekte”. Jurij Fiore ville heller ikke bruge de eksisterende ”kvalitetsbetegnelser” riserva og gran selezione fordi han mener de forbigår det essentielle; drueoprindelsen. Riserva og gran selezione handler mest om skærpede lagringskrav og ikke så meget om enkeltmarker, plantemateriale og dyrkningsfilosofi.

Jurij Fiore bor i Ruffoli, i fugleflugt kun 2,5 kilometer fra Lamole, men der er nærmest verdenssyn til forskel mellem de to landsbyer. ”Lamole-folk er lukkede”, siger Jurij Fiore til mig og skitserer den gammelkendte stemning af lille afsondret landsbysamfund, som mistroisk betragter verden udenfor. Lamole er dog under forandring. Landsbyen højt oppe over Greve-dalen ligger ikke på en hovedfærdselsåre gennem Chianti Classico. Der var indtil for ganske nyligt ingen udefrakommende investeringer, hverken i ombygninger af byhuse til turistboliger, til renovering af de gamle terrasserede vinmarker eller i vinifikationsfaciliteter. Det er under hastig forandring. Der er gået kult i Lamole. Nu er højderne målet, nu er gammelt genetisk druemateriale det nye sort, nu er fattig sandjord, små pistne bær og alberello-beskæring vejen frem i en verden af klimaforandring og generel homogenisering i vinens verden.

De lokale så ham an gennem tyve år, accepterede ham, forstod, at han ville dem det godt. Han ville gøre landsbyens vinmarker berømte igen. Ligesom i fortiden, hvor man sagde at den bedste sangiovese kom fra Lamole. Stilen er lys, saftig, men ikke overfladisk, tro mod druematerialet, men ikke helt old school. Jurij bruger små franske fade, men ikke mentalt som i Bordeaux. Hans forbillede er Bourgogne, han siger det åbent. Tanken slår mig da også øjeblikkeligt under fadsmagningen i de proppede kælderfaciliteter i Ruffoli. Han må klatre hen over fade for at komme til det ønskede fad, jeg bliver beskidt på bukser og skjorte fordi jeg må presse mig gennem smalle passager. Pladsforholdene bliver bedre om kort tid, for Jurij Fiore og døtrene har overtaget den lille landsbykirke i Lamole, som tidligere har været vineri og nu bliver det igen. Pladsen der er rigelig, betontankene kan sagtens bruges igen og han kommer til at have langt kortere mellem vinmark og produktion. Mængden af druer er lille, de gamle marker i Lamole giver ikke meget og hans totale produktion ligger mellem 500 og 750 flasker af hver aftapning.

Chianti Classico Puntodivista 2022 (fad)
96
Jurij har lavet tre fade alle enkeltmarksvinene, her en tredjedel ny eg. Han bruger burgundiske pieces og jeg skal lige love for at der sangiovesebourgogne i glasset. Og jeg beklager til Jurij, til sangiovese og til chianti classico, men referencen ligger jo lige for. Saftig, rødfrugtet, smygende elegant og dansant og alligevel med absurd kraftigt spark – og dog så luftigt. Der er rosenpeber og kryddersnapseurter i eftersmagen og de sødeste små tyttebær.

Chianti Classico Nonloso 2022 (fad)
96
Nonloso kommer faktisk fra Lamoles halvberømte Vigna Graspoli, som byens nestor og forkæmper Paolo Socci ofte laver i særudgave. Her kommer betydeligt mere parfume, katolske hellige urter, kirkelighed og mellemøstlig varme på. Delikat drik, fuld af medicinskab og rødmende bær.

Chianti Classico Porcamiseria 2022 (fad)
97
Ja nu må jeg bøje mig og undskylde, men mit første indtryk var gevrey-chambertin med tannin! Det mindede mig om den tidlige morgen en novemberkold dag i november for tre år siden, hvor jeg smagte 20’erne fra fad hos Loïc Dugat-Py. Det mindede mig også om mit første besøg hos Montevertine i 1997. Jeg var forvirret, forelsket og rørt. Sødmefuld overtone ift. Puntadivista, kirsch, fugtig kælder, vinsjatter på fadspunsen, tannin som en florentinsk gobelin, uforceret sødme, fritflydende skønhed og harmoni. Jeg tror det er noget af det dygtigste unge sangiovese jeg nogensinde har smagt. Man sidder med fornemmelsen af opdateret fortid, af Lamoles dybeste hemmeligheder afsløret.

Chianti Classico Montefioralle 2022 (fad)
95
Den ”nye” vin i Jurij sortiment. Han er meget kritisk overfor de nye underzoner i Chianti Classico, men er samtidig med på den specifikke demarkering af Lamole og han valgte også at gå med den mest kritiserede af UGA’erne, Montefioralle. Lige netop den zone har ikke rigtigt historisk evidens eller tradition og producenterne i området kan tælles på én hånd. Anyway… her er Jurijs version. Klart mørkere end de tre lyse og transparent Lamole-vine. Bidsk tannin, mere klassisk udtryk for en chianti classico, mere alkoholfornemmelse og powerspark, men stadig med det sarte diskret krydrede fad i eftersmagen og ikke mindst Jurijs nye sans for lav svovling så frugten er friere.

Jurij Fiore & Figlia importeres af atomwine.dk

Jeg kørte hjemmefra kl 06.00 for at nå til Istines stenbygninger til tiden. Morgendisen gav flimrende udsigter, men mine øjne var fæstnet til vejen i første omgang. Tidsplanen var lagt og jeg er rolig. I dag kommer det til at køre perfekt. Vejrudsigten siger sol og der er lagt god tid ind mellem mine fire besøg. Istine er første besøg, men dagens visitter er ikke just lagt efter den smarteste logistik.

Istine
Angela Fronti klatrer på bjergsider. Jeg har fortalt før, at jeg lider svagt af akrofobi og når man følger hende på Instagram, smasker hun fotos og videoer fra lodrette klipper i fjæset på os følgere. Jeg bliver svimmel bare ved synet. Angela Fronti er lav af statur, væver og har klatrermuskulatur. Sådan er hendes vine også. Hun gik solo i 2012 og forløste med det samme potentialet fra de tre marker Istine, Cavarchione og Casanova del’Aia. Hendes stil er baseret på ca. 45 dages maceration med capello sommerso i betontank, 30 hl. old school botti og typisk ikke rigtigt indslag af nye fade. Stilen er lys og sanselig, fin, elegant og har fat i noget af sangiovese og Chianti Classicos sammensmeltning – noget af det, der i 1990’erne og 0’erne ofte blev overgjort, overekstraheret og franskfadsforstyrret. Angela Fronti har til min store glæde skaffet parceller i to af de nye UGA’er, hvor hun ikke har haft frugt fra før, Lamole og Vagliali. De bliver først lanceret med 2022-årgangen, som er lige på trapperne. Angela Fronti har også brudt et dogme for Chianti Classico. Ligesom et par andre modige producenter bruger hun nu små andele helklaser og det tilfører vinen endnu mere friskhed i et område, som bliver nødt til fremadrettet at gøre en del for at modgå klimaforandringernes vinmæssige konsekvenser. Vingården ligger ved Istine-marken, som er stejl og smukt beliggende med udsigt. Hun har omplantet et hjørne af marken med canaiolo og malvasia nera og bruger desuden i stigende grad CCL-klonerne af sangiovese, som Chianti Classico-Konsortiet fik udviklet op gennem 90’erne og 0’erne. Angela Fronti er hyperopmærksom på overmodenhed og dvaskhed og gør alt for at modgå de tendenser.

Chianti Classico Riserva LeVigne 2021
95
Vist nok debuten for arbejdet med helklaser, men kun 10 % Det tilfører muligvis urtetouch og friskhed… jeg ved det ikke, for pointen er at man ikke tænker på stilkenes tilstedeværelse og det er netop Angelas ønske. Klassisk violdrys på danske sure kirsebær, stampet jordgulv og lakridsrod. Hun kreerer, og har reelt gjort det de seneste årgange, frit flydende magisk intensitet uden tyngde og heftighed.

Chianti Classico Gran Selezione Vigna Istine 2021
96
Jeg har sagt det før, men gentager: der er to vintyper jeg kan snuse til en hel aften: rød bourgogne og chianti classico. Vigna Istine rammer mit limbiske system og sender mig durk i landsbykirken i Gaiole, ud i den sommervarme toskanske sol med varme stenmure, der emmer af varme mineraler, forbi skrotbunken med gamle plove og bilskærme, der ruster og ned i vinkælderens træede fugtighed. Kirsebær, lavendel, mint, jern og juleaften. Perfekt afstemt smag, hvor sangiovese bider blidt, glider som pinot noir midt på tungen og brænder roligt i eftersmagen, men slutter med løftet hale.

Chianti Classico Gran Selezione Vigna Casanova dell’Aia 2021
96
Fra en mark i Radda. Fantastisk balance og uforceret mundfornemmelse. Der må nærmest ikke være presset på druerne! Pur, rødsaftig, timian og salvieblomst, tranebær og smuk viskositet og bid i gummerne.

Chianti Classico Gran Selezione Vigna Cavarchione 2021
95
Angela Frontis mest kraftfulde og mørke vin, men bare rolig; det lyder mere dramatisk end det er. Mørk og sød kirsebær, rust og røgelse, tydelig lakrids og kandiserede urter – en slags medicinsk bolsje. Lakridsrod og endda kaffegrums, men helt frit svævende gennem munden. Ja der er mere tannin end de andre tre, men jeg fornemmer først og fremmest RØD sangiovesestruktur, tranebærsaft med blid bitterhed og afstemt sødme i munden.

Istine importeres af copenhagenwine.dk

Jeg ringer til Brian Nygaard, som skal joine mig ved Tenuta di Carleone. Brian laver Tour de France fra en agriturismo ved Radda via Elon Musks Skylink-system. Jeg er håbløst bagud. Jurij Fiores seriøsitet og ikke mindst stolte glæde ved det nye vineri i Lamole og udsigten fik mig til at blive… for længe. På det imponerende spare-no-expenses-vineri i Radda venter en mindre flok, som vinmager Sean O’Callaghan har samlet til bønnemøde. Med den ene hånd på rattet i kontrollerede udskridninger sender jeg besked til Brian: jeg er forsinket… MEGET!

Tenuta di Carleone
Sean O’Callaghan er vinmageren på Karl Eggers’ livsprojekt. Den østrigske entreprenør har givet Sean frie hænder. Brian Nygaard, som laver vin i Californien, står savlende i vineriet med den lille gruppe af venner og kunder og peger på udstyret. Sean O’Callaghan er fræk, humoristisk, regelbrydende, grænsesøgende, men perfektionistisk. Tenuta di Carleones vine har siden hans ankomst i 2016 været Chianti Classicos mest klassisk og avantgardistiske sangioveser på samme tid. For at bevare må man bevæge sig – er tanken. Mine noter på vinene fra fad- og tanksmagningen er paniske og desperate på grund af min sene ankomst og dybest set ubrugelige, men lyngennemgangen gav mig dog mærker i hukommelsen. Sean O’Callaghan bruger stadigt stigende andele helklaser i vinene og de teniske faciliteter gør det muligt at arbejde på grænsen af det tilladte/acceptable med hensyn til flygtig syre. Kældersmagningen gav mig følgende indtryk: lyse farver, løftede aromaer med højt niveau af VA, men kun i stil med Case Basse, noter ac ribs, campari, hybente, rød te og vermouth. Det er the new frontier for Chianti Classico – hvis bare han ville inkludere dem alle under appellationen, men måske har konsortiet sagt nej? Sean har planlagt frokost på vinbaren Enoteca Baldi i Panzano og vi drøner derhen. Her smager vi:

Il Randagio 2022
92
Merlot og cabernet franc med op mod 40 % helklaser og fire måneder, ja sgu, på skinnet i tank. Absurd metode, men gosh, hvor det smager godt. Af varm Loire, af Toscana, af cabernet-urter, af forbavsende friske røde bær – især når man tænker på druesammensætningen. Seriøs bællevin… sorry to say so.

Chianti Classico 2021
94
Min reference i annata-klassen og den eneste vin, som Sean sætter appellationen på. Igen op mod tre måneders maceration og næsten 50 % helklaser. Hvordan er det muligt med den genstridige sangiovese? Forklaringen ligger i det uberørte. Udtrækket af aromastoffer og fenoler fra skinnene sker så blidt, at man skulle tro der var tale om japansk teritual. Ruskind, tranebær, rød te, hybenpulver, fennikelfrø, vermouth – bjergtagende aroma. Smygende perfekt sødmefuld og frisk smag med bitterurter.

Il Guercio 2022
95
Seans vinøse personlighed i flydende form. Fodtrampet helklasesangiovese og komplet vild, men stadig med tydeligt kirsebær/tranebærtouch som sangiovese skal have. Frugten stammer fra Lamoles højder. Cool, rosenblade, pæoner og sort te på toppen af gojibær og tranebær. Fremragende.

Uno 2020
95
Jeg fristes nærmest til at gentage min note fra første smagning af vinen: Transparent og klar rød. Dybere og mørkere kirsebær, men stadig perfekt modne, her er ikke antydning af ekstraktion eller ristet egetræ. Afsindig intensitet helt uden heftighed eller tyngde eller banal ekstraktion, virker frit flydende, roser, tranebær, små sursøde skovjordbær, mere cremet tannin og poleret tannin med rustik tørret kamelpølse i eftersmagen. Sublim og komplet nyskabende stil”

Uno 2021
96
Og ja, 21eren er endnu bedre! Samme profil som ovenfor, men mere intens og endnu friskere. Radda-frugt, lang infusion og selektering – og så den sitrende tone af løftet flygtig syre til sidst, som er så modig og uvægerligt trækker mig mod referencen Case Basse.

Tenuta di Carleone importeres af distinto.dk

Jeg har ikke besøgt Martino Manetti i syv år. Et ægte savn. For dårligt! Mandens bakkenbarter er mere imponerende end nogensinde før og hans har gråner, men den lyse stemme er den samme som første gang jeg besøgte ham i 1997. Intet er forandret, kun tilpasset – og det handler udelukkende om markarbejdet. Vi kommer håbløst, ja fornærmende sent. Frokosten med Sean O’Callaghan trak ud… selvfølgelig. Sean sendte en sms til Martino og tog skylden for forsinkelsen, men Martino Manetti på Montevertine venter vigtigt importørbesøg lige efter os og er presset. Så meget for min planlægning fra dagens start. Jeg kunne have forudset det – amatøragtigt. Han modtager os på sin sædvanlige generte måde og skal varmes op – han tager sig tiden. Tak for det!

Montevertine
Montevertine-ejendommen ligger i den kolde sidedal til Radda-landsby, men selv her trænger klimaforandringerne sig på og Martino Manetti vil ikke miste husets distinkte friskintense stil. Montevertine er stadig ikke medlem af konsortiet og laver ikke chianti classico ifølge etiketten. Jeg er ligeglad. Jeg betragter Montevertines vine som de fineste eksempler på ægte chianti classico – reglerne er overholdt, stil og sted råber – det er kun et spørgsmål om navn, image og markedsføring. Der er efter min mening ingen IGT Toscana eller sangiovese større end Pergole Torte. Måske er det fordi den uden sammenligning er den topvin fra Chianti Classico jeg har smagt i flest årgange, grundigst og gentaget flere gange. Vinene holder som marmorstatuer. Kælderen rummer stadig gamle betontanke, store Gambellotto-botti, brugte franske Damy-fade og kontrasten til de funklende forhold på Tenuta di Carleone er til at tage og føle på. Hemmeligheden bag Montevertines stil er stadig plantematerialet. Jeg bliver ved med at påstå det! Jeg har det som med vinmagerne i Gevrey-Chambertin med gamle vinstokke eller Domaine de la Romanée-Conti: Der er FORSKEL på planternes egenskaber – man snakker for lidt om plantematerialets værdi. Martino Manetti opformerer på farmand Sergios oprindelige planter, som Martino påstår han ikke kender oprindelsen på. Jeg går i vinmarken med Brian Nygaard, som har åben mund igen. Planterne er beskåret tydeligt individuelt, puslet og plejet på niveau med Charles Lachaux’ i Bourgogne selvom opbindingen er en anden. Her bruger man timerne i marken!

Pian del Ciampolo 2022
93
Husets intro og hvis ikke den var på allokation ville det være min hverdags-chianti-classico. Indeholder pressevin fra ejendommen, men vinificeres udelukkende på betontankene. Endnu mere rødfrugtet og saftig end tidligere udgaver, måske på grund af den varme årgang. Ribs, tranebær, jordbær, kirsebær, jord, ja jord af den sunde slags – altid et kendetegn ved Montevertines vine.

Montevertine 2021
96
Free run juice fra yngre stokke på ejendommen og som sådan en lillebro til Pergole Torte. Herlig version af favoritten. Bondsk tone, muldjord og zoologisk have på den gode måde, sort te, hybenpulver, tranebær og rød te. Kraftfuld og bidende, smygende saftig i kernen, en romersk gladiator, adræt og stærk.

Pergole Torte 2021
98
Har vi en ny 1990 her? Lige på grænsen til formegethed – sådan som jeg forestiller mig at 1990 Riserva var – stadigvæk den eneste årgang, som Sergio Manetti lavede i en særudgave. Bondsk tone på toppen, raspende, stilket og grenet, animalsk og vild, pakket med mørk kirsebær, strejf af tørrede bær, men holder friskheden, fuld af røde bær og medicinske urter. Eftersmagen brænder af intensitet – IKKE af alkohol. Smuk udgave af Pergole Torte, som kommer til at ligge længe i min kælder, hvis jeg får tildelt nogle stykker.

Montevertine importeres af atomwine.dk