Mine yndlingsvine uge 18 – 2025

Ugens yndlingsvine tæller den baskiske txakolina, hvid bourgogne, der bokser over sin vægtklasse, nebbiolo-dolcetto-blend og vild cabernet franc fra Loire, men ugens hjertebarn er ung ren dolcetto fra mesteren Marco Rocca, som simpelthen må være årets kioskbasker so far.

KIOSKBASKEREN

Dolcetto d’Alba 2023, La Ca’ Növa, Piemonte. Italien
92
119,95 kr.
italux.dk og atomwine.dk
Marco Rocca tryller igen og på alle niveauer. Et er, at han laver magi med nebbiolo på fine enkeltmarker fra Barbaresco, noget andet er generisk dolcetto på 12,5 % Men selv dér er der magi. Han indfanger smukt druens kirsebær, de bitre kirsebær, de søde blåbær og mælkesyren som i en drikkeyoghurt med italienske kirsebær. En mostpræget ungersvendsnæse med ligefremhed, glimt i øjet og moslende bærfrugtighed. Rumler frem mod dig. Eftersmagen er som negroni og et besøg på en Torino-bar på én gang. Urtebitter, malurt og enebær. Vedholdende eftersmag, som holder sig enestående frisk. Vi har Årets Kioskbasker so far!

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop