Mine yndlingsvine uge 36 – 2026 – Domaine Muré fra Alsace

Her er ugens yndlingsvine. For min aldersgruppe er Alsace lidt i familie med Harzen. Et sted vores forældregeneration tog på sommerferie, men præcis som Harzen er Alsace også blevet trendy igen – både for børnefamilier og dem med vandrestøvler eller cykelshorts på. På vinsiden har Alsace sydet og boblet med ungdommelig lyst til at bryde gamle ideer og opfattelser af druesorter og stilarter i næsten to årtier. Det er vist ingen hemmelighed, at et af Frankrigs helt store naturvinscentre er Alsace og procentuelt er det øst-sydøstvendte skråningsforløb ved Vogesernes fødder et af Frankrigs stærkeste på naturskånsomt certificerede arealer. En af mine favoritproducenter er søskendeduoen Véronique og Thomas Muré. Biodynamisk certificerede, men purister og præcisionsmestre i både mark og kælder. De har sendt mig en lille testpakke, som jeg vælger at bringe resultatet af her. Fordi vinene er fremragende og ikke mindst fordi de viser, hvor sublim gewurztraminer kan være i de rette hænder. Fed, olieret, sødmefuld, men dirrende mineralsk. De laver også noget af Alsaces fineste pinot noir fra det stejle monopol Clos Saint-Landelin i Vorbourg-marken, som nu også har grand cru-status for pinot noir som den tredje mark i regionen.

Bemærk, at importøren Taster Wine/Oskar Davidsen og detailforretningskæden Skjold Burne ikke har alle vinene på hylderne endnu, men der er ikke andet at gøre end at besøge din nærmest forretning og presse dem til at hive de nye årgange hjem eller tjekke en af de aktuelle årgange fra hylderne.

Se alle 6 vine med Premier Cru abonnement.

 

KLASSIKEREN

Riesling Clos Saint Landelin 2023, Domaine Muré, Alsace Grand Cru. Frankrig
96
430 kr.
oskar-davidsen.dk
Muré-familiens monopolskråning med terrasser i Vorbourg-marken. Sydvendt skrænt, mere solrig end Zinnkoepflé i stilen. Rig pærejuice, men ultrastenet i smagen, mundbid som kalkbruddets vandpytter med citronsaft. Storslået riesling, ja ren verdensklasse. Nærmest smertende intensitet. Langt rigere end tysk riesling, men stadig med druesortens kendetegn i behold.

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
0
Kurv
Din kurv er tomTilbage til Shop