Skal der en andalusier til at finde ind til mencias sjæl? Nok ikke – andre, indfødte så at sige, kan også, men det er bemærkelsesværdigt at Veronica Ortega fra Cadiz helt nede i sherryland i det sydvestligste Spanien forelskede sig i mencia og endte i Bierzo, hvor hendes udvalg nu tæller seks vine, fire røde og to hvide. Da jeg for et par år siden ”opdagede” hendes vine, specielt topvinen ROC, kaldte jeg hende vist min nye heltinde. Det er hun stadig… og mere til. Hun endte i boblende Bierzos blandede jordbundsforhold, hvor stilafsøgningerne endnu ikke af afsluttede. Jeg kunne opfordre Bierzo-producenterne til at lave vin som Veronica Ortega, men så ville det hele nok blive lidt kedeligt. Ortega var forbi både Comte Armand og Domaine de la Romanée-Conti i Bourgogne, Burn Cottage i New Zealand og ikke mindst både Domaine Combier i Crozes-Hermitage og Clos Erasmus og Alvaro Palacios i Priorat før hun netværkede med Bierzos to kæmper, Ricardo Palacios og Raúl Pérez. Metodeinspirationen ligger ligefor. Helklaser, stilkesuppe kalder jeg det, passer utroligt godt til mencia. Druen skal plukkes indenfor et vindue på meget få dage, måske 2-3, for at undgå grønne undermodne noter eller svedskede overmodne toner og Veronica Ortega har ikke bare kopieret. Pérez lånte hende plads til forsøg og produktion de første år, før hun fik eget vineri og Ricardo Palacios, nevø til Alvaro Palacios, tippede hende flere gange om oversete parceller, marker, glemte marker og ikke mindst pensionsnære lokale vinbønders salgsmodne skråninger. Hun fokuserer derfor naturligt på gamle vinstokke, lave udbytter og udvidet anvendelse af amforaer og brugte fade i kælderen. Hun holder til i Valtuille de Abajo, en slags Vosne-Romanée for Bierzo, simpelthen bare dér man gerne vil være. Det meste druemateriale kommer fra marker ovenfor landsbyen, men Kinki og Cobrana kommer fra Villa de Congosto helt oppe ved appellationens nordøstlige hjørne. Typisk vokser der grønne druer inde mellem mencia-planterne, men Ortega vinificerer det hele sammen for at udtrykke skifermarkerne i højderne på mest ærlige vis. Svovlingen er også meget lav, selvfølgelig, fristes jeg til at sige. Læs mere her om dengang jeg smagte Ortegas vine første gang. De nyligt hjemkomne rødvine lever mere end op til forventningerne, men hendes to hvidvine på henholdsvis 12 og 12,5 % vækker mest opsigt. Især fordi de udtrykker en helt ny side af godello.

Quite 2021, Veronica Ortega, Bierzo. Spanien
Efter sigende er den afstilket helt og består som den eneste af rødvinene fuldstændigt af mencia fra lerede marker med op til 80 år gamle stokke omkring Valtuille de Abajo. En bombe af fyrighed. Fuld af granatæble, skovbær, medicinske urter, moderne rosso di montalcino og det vil sige knuste jordbær, viol og sorte oliven. Den giver helt absurd drikkeglæde, næsten på niveau med mosel kabinett, men det er selvfølgelig tørt. En fræk personlighed, semiprovokerende, men der er mere i den end bare banaliteter. Sammenlignet med Kinki er den mere rå. 91

Kinki 2021, Veronica Ortega, Bierzo. Spanien
Fra stedet Paraje La Llamilla ved Villa de Congosto. Komplet lys sandsynligvis fra op mod 30 % grønne druer, især palomino og godello, i blandingen. Det pibler frem med tyttebær, ribs, fine sarte røde bær i det hele taget, den er SÅ indtagende, hvis man kan lide syrestikkende duft med urtede indslag. Nærmest i retning af poulsard, bare helt uden naturfunk. Letløbende, saftig, mundvandsprovokerende og det er egentlig overraskende når man ser tallene for kemisk analyse på seriøs mencia. Ofte ligger pH-værdien oppe på 3,6 og det vil ingen betegne som syrligt, men tal skal man som bekendt ikke stirre sig blind på. Humlet eftersmag med tranebærjuice. Hypermoderne og old school på samme tid. 92

Cobrana 2021, Veronica Ortega, Bierzo. Spanien
Fuld klasemaceration og endda med op mod 25 % grønne druer som doña blanca, palomino og godello. Højtliggende mark i skiferjord. Røget og grenet på den gode måde, tydeligt stilkkrydret, struttende rød bærfrugt, vild hindbær og tyttebær, ribs, mens smagen er mere smooth end forventet baseret på den duft. Hvordan kan noget så let og slankt påvirke sanserne så meget? Fremragende skifersaft, fast, let reduktiv og druidedriksagtig. 95

ROC 2020, Veronica Ortega, Bierzo. Spanien
Tydeligt fra et andet sted og vinificeret lidt anderledes. Her er ingen amfora på, men stadig både helklaser og knapt 10 % palomino og doña blanca. Valtuilles lerede jord giver mere muskelmasse og farve. Jeg tror den tiltaler flere end Cobrana, men Cobrana er rammer lige ned midt i min ”røde” kerne. ROC, som kommer fra to 100 år gamle parceller, er mørkere, har mere frugtsødme, nærmest henad carignan og garnacha, men der tydelig urtet bitterhed og så træstub og kanel, muligvis fra fadene. 94

La Llorana 2021, Veronica Ortega, Bierzo. Spanien
Uhørt skarphed for godello og helt sikkert ikke for alle, men vin for alle er som regel også mere eller mindre intetsigende og det er La Llorana i hvert fald ikke. Det dufter som champagne uden bobler, af grape, sten, yoghurt med knuste skeletter i, sour cocktail og lime. Surhedsgraden er under 3! Hyperfokuseret, limesyre, weissbier og bigadej. Helt klart for syreelskere og dem er vi heldigvis nogle af. 93

Tormenta 2021, Veronica Ortega, Bierzo. Spanien
Vist no ken helt ny vin fra Veronica Ortega efter at Raúl Pèrez løb med retten til høsten fra den mark, som Ortega hidtil havde udnyttet til sin Cal. Ren godello fra kalkstensmark, et døgns skindkontakt og lagret på både barrique og amfora. Kun 12 % og ja den smager af tidligt pluk, men det vilde er, at den champagnehvinende sure drik breder ud over tungen og i eftersmagen er der umami, som cremer. Labneh-agtig tone, drænet yoghurt, som har stået et par døgn, en positivt ostet tone, grape, pomelo og røget mælk. Tydeligt bærmepræget, mormordressing og hvide ribs på tungen og drivende saftighed. 95

Veronica Ortega importeres af www.jyskvin.dk