VIGNO. Sig navnet – memorer det. Du kan lige så godt affinde dig med at Chile ikke er hvad det var for bare fem år siden. Eller rettere; det er det også, altså det det var for fem år siden, men der er kommet så meget til. Områder er genopdaget, druesorternes antal er udbredt, jordbunden er udforsket og himlens mængde af skyer er udforsket, planterne søger mod højderne og ud mod havet og ned i \”maven\” af det lange slanke land. I Maule bobler de små. De bobler så meget at de store gerne vil være med i klubben. Mig bekendt er Maules VIGNO-initiativ det eneste ud over tyske VDP, hvor en gruppe producenter er gået sammen om at skabe strammere regler end myndighederne kræver og har bygget noget der ligner en fransk appellation med minimumskrav til én druesort, Carignan, produktionsmetoder og vinstokkenes alder.

VIGNO Carignan 2014, Garcia + Schwaderer, Maule, Chile
Jeg skal love for at carignan har fået sin genkomst. Jeg lærte at carignan ikke kunne noget. Den kunne kun det dårlige, og så kunne den da også noget, men seriøs kvalitetsvin, nej! Mon det var Priorats skyld at ændringen i opfattelse begyndte? Den udgjorde stadigt højere andel af nogle af de højt scorende cuveer fra Priorat, og der var noget med at vi alle havde glemt at carignan faktisk kan noget med syre. I Californien er der gået kult i druen, mens Chile stolt fremhæver sine historiske marker i Maule. Og i Maule er de mere ægte end andre steder, upodede, på egne originale vitis-vinifera-rodstokke. En sødmefuld blanding af blomme, boysenbær og hindbær, umiddelbart en omgang tuttifrutti, men syrebidet i smagen hiver den bort fra ballondans og børneis. Mintet næse, mintet eftersmag, cremet og fed. Stilistisk helt sin egen, men skjuler ikke sit chilenske solrige ophav.

Atomwine.dk er den nye danske importør