Kan man drikke en udsigt? Kan man indtage en kystlinje? Kan man destillere bjergsidens vækster og gøre dem til vin, selvom druer ikke indgår i blandingen? Det sidste er muligt, mens de andre skøre tiltag kun kan lade sig gøre i et Nordbrandt-digt eller i en Disneyfilm. Jeg har det bare sådan at Cinqueterre er og bliver det mest imponerende vinområde på jorden, (og nej jeg har ikke været i dem alle), hvor solbagt og vindomsust middelhavsflora med havudsigt nærmest på biodynamisk vis må være i stand til at overføre sine attributter og lugtelige egenskaber til både hvid- og rødvin. Alle besøgende betages af Cinqueterre, men langt fra alle betages af den medfølgende vin, som optræder antifloral, antiaromatisk og modsat både sauvignon blanc, riesling og chardonnay. Cinqueterre er per definition som DOC en hvidvin, men der fremstilles også rødvin på skrænterne, højt hævet over skummende brændinger og fem pastelfarvede overrendte fiskerlejer vest for La Spezia. Jeg forelskede mig i området for godt to år siden og en af de vinøse muser var mikroejendommen Possa.

De har lige fået dansk importør med egensindighedsjægerne Vinova i Horsens. Vær dog beredt! Bosco og albarola er ikke just guds gave til hvidvinsdrikkere med sværmeriske tendenser. De to druesorter giver vin med smag af vild fennikel, egekrat, ansjos, citronskal og solbagte klippekvadrer. Samuele Bonanini tøffer troligt afsted på sin monorail for at nå markerne over den østligste af byerne Riomaggiore. Han er medlem af Triple A-organisationen, som i vinmæssig sammenhæng ikke har noget som helst med anonyme alkoholikere at gøre, nærmere det modsatte. Det står for agricoltori, artigiani e artisti. Samueles cinqueterre trækker på skinnet i 4-5 dage og ligger på gamle egetræsfade og akacietræ. Hans røde U Neigru ligger på egetræ og kastanjetræ. Begge vine har vildskab og naturbarnstendenser. Intet er ”off”, men meget er ”on” og man skal være indstillet på teksturbaseret hvidvin, viskøs om end helt uden alkoholisk fedme – her snakker vi mikroudbytte fra genstridige druesorter. U Neigru laves på canaiolo og bonamico – den første er på vej tilbage til forne tiders storhed i chianti, mens bonamico stadig ikke har særligt god presse eller ry og rygte blandt Toscana- og Ligurienkystens vinproducenter. Den kan dog en del! Groftskårne sandsten, aroniabær, trækul og kunstnerisk brutalisme. En slags kombination af gammeldags chianti og moderne taurasi. Bonaninis cinqueterre er også brutal og ligeså ligefrem og banal som en ansjos- og citronret på havnen i Monterosso al Mare. Triple A-folkene dyrker det ægte og historiske og Azienda Agricola Possa værner om de UNESCO-beskyttede landsbyers vinmæssige rygte. Støt endelig hans domæne. Vil du se hvad Cinqueterre virkelig kan med albarola og bosco skal du lede efter Bonaninis Er Giancu med 24 dages skindkontakt.

Vinova har lige fået importen.