Er det virkelig de utoskanske årgange, der, hvor solen dækkes af skyer og regnen siler med mellemrum, som skal til at være idealet? Måske… for… sikke en årgang! 2015 var fin, rig, kraftfuld, men led i enkelte tilfælde af kogte noter og alkoholen var tydeligt en del af oplevelsen, men sådan er det ikke i 2016. Jeg tror aldrig at jeg ved gennemsmagning af 45 just udsendte brunelloer, ja ikke engang andre rødvine, har skrevet ”friskhed” så mange gange. Friskhed blev selvfølgelig kun en anprisning, som er værd at fremhæve fordi de seneste ti årgange eller mere, over en bred kan, netop har savnet friskhed. Og samtidig med friskhed finder vi også brændende uforceret intensitet, langt bedre syre og numerisk ret moderat alkohol. Jeg tror kun der stod 15 % på et par af flaskerne og jeg noterede mig kun likortoner i tre af vinene. Hvad der er endnu mere interessant, er anvendelsen af fad. Selv de vine, hvor vi fornemmede anvendelse af nyt egetræ var det oftest brugt subtilt, anvendt som krydderi, der kun understøttede en helt unik generel ”rød” frugtkarakter, der ikke på nogen måde er i nærheden af 14ernes mere ”grønne” karakter, hvis nogle skeptikere skulle få den tanke. Vejret i 2016 er én ting og jeg skal nok vende tilbage til det, men vi ved jo godt at det er vinmageren, vinbonden eller producenten, der beslutter, hvordan planterne skal beskæres og hvornår de skal plukkes. Jeg har en stærk fornemmelse af en bred erkendelse hos konsortiemedlemmerne af, at druerne ikke skal plukkes alt for sent og måske have skygge henne sidst på sommeren og ind i høstperioden. Meget tyder på at 90er- og 0er-metoder som grøn høst og bladplukning bliver brugt meget mere fornuftigt nu. Der må ganske enkelt være tale om en bred stilforandring, der har udgangspunkt i 0ernes og til dels 10ernes groteske frygt for sangioveses naturlige bid og bitterhed og ikke mindst jagten på den såkaldte fenoliske modenhed… eller i virkeligheden, frugtsødme, frugtsukkerfornemmelse, der kan indkapsle og indhylle den naturlige tannin og bitterhed, som findes i sangiovese. I dag er der langt mere accept af sangioveses naturlige egenskaber. Det samme gælder inde i kælderen. Producenterne har med enkelte undtagelser nedjusteret på indflydelsen fra fransk egetræ. Måske er der i virkeligheden tale om homogenisering i vinifikationen med fokus på botti og gæring i neutral beholder… og dermed får frugten også bedre mulighed for at udtrykke sit specifikke voksested? Jeg tror det. Bulletiner siger også at flere huse nu bruger op mod 20-25 % helklaser, der ud over krydring kan sænke alkoholprocenten ca. 0,5 % Selekteret frugt af topkvalitet giver også bedre mulighed for at anvende stilkene. Og montalcinerne fik i 2016 frugt at lege med, der gav vin, som slet ikke har det lidt for fremmelige udtryk som 15erne har i visse tilfælde. Spring over og se vurderingen af 2015erne her.

Vejret i 2016 fyldte vandreserverne op i april og maj og sendte den sædvanlige varme ind over Montalcino i juli, men der var aldrig over 35 grader og endnu bedre, så var der hele vejen igennem kølige nætter. Midt i september kom den regn mange frygtede og her er i virkeligheden årgangens eneste problem… plukkede man før eller efter regnen. De bedste ventede – årgangen var til det og undgik trodsigt endda overmodenhed pga. væsken i jorden. De nervøse plukkede før regnen og endte med umoden frugt! Dem er der enkelte af.

Korte observationer

• Toppen i smagningen var endnu bedre og langt mere frisk og medicinsk end 2015erne

• Bunden, og det er måske det allervigtigste, var markant højere end i 2015 – der var rent ud sagt kun 2- 3 vine i vores gennemsmagning af 45 brunelloer, som jeg ikke har lyst til at drikke, men til gengæld var de så også meget ringe!

• Vinene er for første gang meget tydelige i deres zone-oprindelse. De er med et modeudtryk transparente. Montosoli stråler, Sant’Angelo in Colle lyser og det er faktisk nyt (bortset fra Il Poggiones konstante succes), mens Castelnuovo dell’Abate har givet solid vin.

• Pointgennemsnittet er næsten to point over 2015 – det er især ”bundens” skyld.

• Hvad så årgangssammenligninger? 2010? Nej, friskere, 2001? Nej, bedre lavet… 2016 er unik.

• Der var ingen forskel på nordsiden og sydsiden af Montalcino-pyramiden og der var heller ingen forskel på de galestro-dækkede marker og de lavere liggende mere lerede marker i det sydlige og sydvestlige hjørne af Montalcino-kvadratet. Kvaliteten var altså ikke jordbundsafhængig, som den er i mere problematiske årgange, mens eksponering og til dels højden i sig selv ser ud til at have spillet en større rolle… og så selvfølgelig vinbondens nidkærhed i marken.

• Indenfor de respektive husporteføljer blev der faktisk vendt op og ned på normalen flere gange – husets generiske brunello er ofte lige så god eller ligefrem bedre end husets enkeltmarksvin. Enkeltmarksvinene stråler dog generelt, der er masser af eksempler, men sammenstik fra flere zoner spiller mindst lige så godt i årgangen.

• Montosoli-højen og omgivelserne har givet afsindig høj kvalitet i 2016. Er det stedets skyld eller producenternes skyld – jeg tror det sidste.

• Vi får se, hvad 2. runde bringer når vi senere på sæsonen supplerer med 20+ vine yderligere.

Regibemærkninger:
Smagningen havde fem deltagere og foregik hos en af Danmarks bedste vinbarer, Lalou Vinbar i Odense, som velvilligt stillede lokaler og glas til rådighed og selv deltog i smagningen. Vinene listes i serveringsrækkefølgen, som var randomiseret og serveret semiblindt. Vurderingerne er mine egne og er tildelt blindt og derefter gensmagt åbent for evt. detaljer.

Hurtiglisterne

Topkøb
Tricerchi
Talenti
Il Poggione
Pietroso
Altesino
La Magia

Stjernevine og dermed; køb for enhver pris
Brunelli
Vigna Loreto, Mastrojanni
Il Marroneto
Madonna delle Grazie, Il Marroneto
Argiano
Costanti
Il Poggione
Le Potazzine
Le Ragnaie Casanovina Montosoli
Canalicchio di Sopra
Tenuta Nuova, Casanova di Neri

De særlige… med både positivt, negativt og neutralt fortegn
Giodo – betydeligt mere frisk og rødfrugtet end 15eren, men stadig med tydeligt træ
Amore e Magia Le Ripi – total naturstil, lys, frisk, nøgen
Cielo d’Ulisse, Le Ripi – endnu mere naturstil, brett tydelig, stilke?… but I like!
Voliero – afpillet, tyndbenet og savner brunello-power
Prime Donne, Donatella Cinelli Colombini – hmmnn, oxideret, dårlig flaske eller generelt problem?
Cordella – likørstil, lak og acetone
La Fornace – likør og fadaroma, supertoskanerstil

VINENE – 47 Brunello di Montalcino 2016

Tricerchi (www.copenhagenwine.dk)
Sikke en start, in-your-face-te, medicinsk og tobakket, åben og intens, med slank og saftig klassisk struktur, der lugter både af gamle og moderne dage. Elegant og mildt ekstraheret. Meget fornem balance og intet overgjort eller manipuleret. 94

Le Ragnaie, VV (www.nichevine.dk)
Gennemsigtig og granatfarvet, ret moden næse, tæt på overmoden frugt, men der er en medicinsk og teagtig tone, som fik mig til at tænke Cerbaiona (som ikke var med i denne runde). Rig og dyb, kirsch og kaffe, fasthed og let bitter, virker en smule ekstraheret og savner midtfrugt i eftersmagen, men er frisk og elegant til sidst med løftende syre. 95

Castiglion del Bosco (www.supervin.dk)
Identisk med de foregående i farve, men her tydelig sent høstet sveske og rosin, let likørpræg og så overrasker den i smagen med juicy, frisk rød frugtighed i kernen, høj syre, slank og frisk i eftersmagen. 92

Le Ripi, Amore e Magia (www.copenhagenwine.dk)
Dæmpet, men der dukker tobak, tranebær og campari op senere, en lille tone VA titter frem, men det giver kun lift, nature style, total smagsharmoni, fuldstændig sammenhængende, perfekt moden frugt, ret overraskende mild tannin, høj bidsk syre, ja frisk… igen, igen. 95

Le Ragnaie, Casanovina Montosoli (www.nichevine.dk)
Umiddelbart dæmpet, men giv den luft… medicinsk, urtekrydret, schweizerbolsje, ribs og tranebær, lys, RØD frugtighed, ja sgu.. Soldera-style, markant tannin, kraft og power, men elegance og slutter fuldstændig harmonisk. Uforceret, naturlig,… et mesterstykke. 97

Poggio Salvi (www.supervin.dk)
Frisk kirsch, ja sangiovese in purrezza, nærmest chianti-style, let tobak, juicy og rødfrugtet. I smagen er den saftig, frisk, lidt for mild til ”ægte” brunello-bid, luftig og nærmest burgundisk… men på en katolsk og varmblodig måde. 93

San Giorgio, Ugolforte (www.ottosuenson.dk)
Transparent og klassisk farve. Parfumeret og løftet, tydelig friskhed, jeg har lyst til at DRIKKE den, rød næse med ribs og tranebær, lille vaniljesødme, måske fra fad, men harmonisk smag, sammenhængende, hvor sandtannin, bidsk syre og frugtsødme fletter sig smukt og der er luftig eftersmag. 94

San Polino (www.distinto.dk)
Powernæse! Osendeog åben, krydret, frugtig og støvet på samme tid, endda muldet… på den gode måde. Mørk næse, men smagen er spændstig… og så bliver den alligevel lidt tyndbenet i kernen og faktisk lidt kort til sidst. 90

Altesino (www.philipsonwine.com)
Bragende fornem, åben og krydret, frugtig og fuld af ÆGTE brunello-karakter, let oxidativ næse med tobak, læder, men smagen er saftig, smertende intens, knibsk og syrefokuseret med intensitet i skyerne og stor eftersmag, intet mindre… stor eftersmag, der bliver ved og markerer sig i munden og mundhulen og næsehulen og… i øjenhulerne! 95

La Togata, Jacopus (www.philipsonwine.com)
Transparent granat med medicinsk, c-vitamin og tranebær-næse, der dog er dæmpet. Elegant og harmonisk smag, luftig og ikke heftighed overhovedet, men savner så også kraft og intensitet. 92

Donatella Cinelli Colombini (www.quistwine.dk)
Meget dybrød og oser af sveske og sødme, endda figen, men den figen er frisk, mild likør, mens der kommer strejf af nyt egetræ til sidst. Heftig tannin med hundeglam, lang eftersmag, styret af struktur – forbløffende tilbagekomst i smagen efter den lidt overmodne næse. 92

Ciacci Piccolomini d’Aragona (www.adriatvinimport.dk)
Transparent granat, åben næse, langt fremme umiddelbart, oldschool-botti-style, læder og gammelt forvirtrende træ, kirsch og tranebær, frisk og pågående. Bærer præg af lang fadlagring, ooxidativ og tertiær, men harmonisk med forbløffende lang eftersmag – virker dog en smule langt fremme i udvikling. 93

Le Potazzine (www.bichel.dk)
Intens, men kompakt, forknyt nærmest, men fokuseret og strålende af kernekraft. RØD, tranebær og amaro, altså den italienske bitter. Moden og umiddelbart langt fremme i smagen, men optræder harmonisk, nærmest i perfekt balance med utrolig friskhed, urtekrydret eftersmag og løft af medicinske urter og friske syrerige bær som ribs og tyttebær. Stor vin. 96

Canalicchio di Sopra (www.ltdv.dk)
Mørk og dyster i farven, ser faktisk mørkere ud end de fleste i dette flight. Løftet, balsamisk, krydret af virginia tobak, kaffelikør og hostesaft. Stor ramme, struktur i udvidet version, kraftfuld, moderat alkohol-overtone, der snuppes til sidst af fasthed og farmaceutskuffens hemmeligheder. 96

Podere San Giacomo (www.vinimondo.dk)
Osende åben og intens, Bragende nærmest. Løftet og parfumeret med viol og kirsebær, lille likørtone, der i dette tilfælde forstyrrer mig lidt. Saftig og juicy, minder mig om californisk grenache i den saftige stilkede stil, men der er alligevel fasthed. 15er-sødme, men 16er-fasthed. 93

La Magia (www.supervin.dk)
Meget mørk, stikker ud i flightet og i det hele taget. Let figen, tørret tranebær, frisk viol og støvet, jordet tone, der minder mig om Pergole Torte. Ren slank, saftig smag, ribs og tranebær med lækker læskende eftersmag, der hænger komplet sammen… flere glas, nu! 95

Podere La Vigne (www.supervin.dk)
Seriøs mentol, nærmest som en barolo, amaro og ramazotti, bitter, rødder og urter, troldedrik. Vældig smag, tor smag, saft og syre, friskhed, struktur som en gammeldags Barbi, markant og virkelig lang eftersmag. 94

Lisini (www.ottosuenson.dk)
Fad? Kanel, rødfrugtet og fuld af tranebær, men der er vanilje, nelliker og kamfer, langt fremme, mens smagen er fast og så er der fad, fad… fad, hvad sker der her. Første vin, hvor det forstyrrer. 88

Voliero (www.italux.dk)
Lys og transparent, fuld af klassisk viol med tranebær, rød frugt, der dog tenderer det umodne og samtidig optræder som likør med alkohollift, lidt tyndbenet smag, ingen bid og tannin, egentlig harmonisk, men meget mild af en brunello at være. 90

Gianni Brunelli, Le Chiuse di Sotto (www.ottosuenson.dk)
Stor og tæt, fokuseret, osende og bragende næse, der dog holder fokus. Koncentreret og intens, mørkt krydret og frisk på samme tid, lille sød tobaknote, schweizerbolsje, medicin og fremragende smygende, bragende, bidende smag med brunello-bid og kraft, stor vin, løftet og frisk til sidst, men styret af brændende intensitet vel at mærke helt uden heftighed. Sublim brunello. 98

L’Orciaia (www.philipsonwine.com)
Lys og transparent, lille likørtone i næsen, støvet og soltørret på samme tid, tomat, tobak og old school-næse, mystisk kombination, nærmest kun struktur i smagen, slet ingen midtsmag, høj bidende syre, grynet tannin og savner frugt i midten. 89

Le Ragnaie, Fornace (www.nichevine.dk)
Er det naturvin… lavt svovlet? Umiddelbart lukket, men en lille medicinsk tone dukker op, forstærkes af fri bærsaftighed, men ender i smagen ærgerligt svagelig, slank, tenderende afpillet og skuffende mild. 88

Giodo (www.supervin.dk)
Fad! Let likørpræg, der dog holdes i ska kaf urter og rødder. Tobak og sangiovese-kirsch,kirsebær trådt ned i jorden, mentol endda. Rig og moden som i sent høstet, tydeligt fad, men holder en afslappende rød frugtighed i eftersmagen, der redder den ind blandt de gode. 93

Il Marroneto (www.distinto.dk)
Shit manner! Det minder om Soldera, tranebærte, frisk figen, hybenpulver, rødfrugtet og frisk. Doseret og dæmpet i starten, men åbner efter ½ minut i glasset. Oh la la! Stor smag, friskhed, pivfriks ja, voksende og opbyggelig smag med røde bær, krydrede urter og rødder, moden syre, barolo-bidskhed, uendelighed i eftersmagen. 97

Abbadia Ardenga (www.philipsonwine.com)
En af de mærkelige paradoksvine. Uforceret naturlighed, rødfrugtet i næsen, umiddelbart indtagende, men så kommer smagen, hvor der kommer grenede og umodne elementer, friskhed ja, ligefrem chianti-lethed, men også umodenhed i eftersmagen. 88

Mastrojanni, Vigna Loreto (www.copenhagenwine.dk)
Dyb og krydret, først og fremmest kendetegnet ved rød te, rooibus, likørpræg, som jeg kan leve med, mens smagen viser fasthed, friskhed og slagfærdighed, intens, syrebidende og tannisk – der kommer et strejf af fad til sidst, men den holder sig frisk og slank. 95

Le Ragnaie (www.nichevine.dk)
Virkelig lys farve, røget og nærmest reduktiv. Sangiovese er redutiv, men det er faktisk sjældent man oplever det i Montalcino. Læder og rust, skrotbrunke, at last!, mildt figenpræg, men saftig og slank i smagen, fuldmoden, syrlig, smygende rødfrugtet udtryk med sund midtsmag og stor tannin, sandet, men finkornet. 95

San Polino, Helichrysum (www.distinto.dk)
Mørk og dyster. Dyb, men frisk næse med tørret viol og kirsebær… og på den måde ultraklassisk, et lille lift af VA til sidst, der kun frisker. Ren og frisk, urtet og medicinsk og betydeligt mere harmonisk end både 15eren og 9eren. Den er dog lidt langt fremme i udviklingen. 94

Argiano (www.philipsonwine.com)
Hvad sker der her? Osende og frisk, grænsende til likorøs, men den holder sig på den rigtige side af hækken. Kirsch, stor og svulmende, gammeldags på en måde, hvor man virkelig kan mærke muskler og bitterhed; intens, kæmpevin, retronasal balance, friskhed og eftersmag, der minder om farmaceutens skuffe i Firenze. Har huset ændret stil? 96

Camigliano (www.philipsonwine.com)
Parfumeret og kunstig, men har tranebær og viol i næsen – virker sært vingummiagtig. Rød saftighed, urtet i smagen, stor ramme og struktur… men ender sært pjasket, forpint. 86

Pietroso (www.atomwine.dk)
Et helt nyt bekendtskab for mig, men close encounter… som jeg gerne gentager. Rød, frisk og moden på samme tid, fuld af tørret kirsebær og rønnebær, tranebær og lys ristet kaffe. Naturlighed i smagen, uforceret, ja endda lavt svovlet og ”nøgen” i sit udtryk, komplet harmoni og balance, hvor kritikpunktet kunne gå på den savnede kraft. 94

Molino di Sant’Antimo (www.supervin.dk)
Dyb og let overmoden næse, sveske og likør, men dog stram og syrestyret smag med vældig tannin, der dog omslutter hulhed. Rammen kontrollerer oplevelsen. Ærgerligt, men habilt glas. 89

Casanova di Neri (www.supervin.dk og www.copenhagenwine.dk)
Mørk og moden, dyster ja… i farven, for næsen siger naturvin! Ja sgu! Saftig og rødfrugtet, endda positivt grønkrydret, bondsk på den gode måde. Fuldstændig vild smag med VA, der dog aldrig bliver over grænsen, stram, hyperintens og mindelser om barolo-bourgogne, hvis den vintype findes. 95

Casanova di Neri, Tenuta Nuova (www.supervin.dk og www.copenhagenwine.dk)
Som sin lillebror, men bare endnu mere intens og frisk. Sublim brunello! Supertoscaner i moderato, fad og poleret, men pur sangiovese, løftet og frisk, stor og klassisk med en lille varmende tone, der dog hurtigt overtages af medicinsk friskhed. Fremragende brunello. 97

La Fornace (www.copenhagenwine.dk)
Meget mørk og stikker af alene på farven. Poleret og fuld af fad og likør. Hørmer af kanel og rhum. Smagen er overraskende balanceret, moderne ja, enorm intensitet og længde, heftig tannin, men fadet forstyrrer igen i eftersmagen. 88

Caprili (www.laudrup.dk)
Totalt lukket i starten. Så dukker svesker, læder og rådnende træstub frem – langt fremme i udvikling. Campari og c-vitamin, blodappelsin, friskhed, old school-style, fin, finesse, storhed, statelighed og tydelig kinin i eftersmagen, der løftes af røde bær til sidst. 94

Talenti (www.vennerogvin.dk)
Mørk farve, relativt. Støvet og lukket i starten, kælderlugt, men på den brunello’ske måde. Tørret oksekød og tørrede tranebær. Saftig, frugtig, helstøbt, frisk og intens, gribende tannin og jordet eftersmag, der nærmest minder mig om biondi santi med alder. 94

Il Marroneto, Madonna delle Grazie (www.distinto.dk)
Jeg har svært ved at forestille mig bedre brunello! Ringer totalt ind, smilerynkerne går til ørerne med det samme. Klassisk, men frisk, bragende, men urtet, naturlig, men kontrolleret. Viol, ramazzotti, kirsebær, kanel… fad… nej, det er sangiovese-essens, tranebæjuice, klistret af koncentration, der holdes komplet i stik af urtet friskhed, en banjospiller; virtuos og hurtig. En violinist; smertelig, inderlig og rørende. Vedholdende og fornuftigt sødmefuld, uendelig. Stor. 98

Fossacolle (www.philipsonwine.com)
Dyb, men lukket, let urtet næse, grønkrydret og dog moden, fuld af klassisk viol og kirsebær. Smagen er stram, indrammet og dog rig, men den slutter lidt kort. Habil brunello. 89

Mastrojanni (www.copenhagenwine.dk)
Av! En svagelig brunello. Dæmpet næse, der virker støvet, saftig smag med blid tannin, ganske enkelt for letløbende, ja direkte pjasket og udvandet. Ærgerlig vin. 85

Donatella Cinello Colombini, Prime Donne (www.quistwine.dk)
Komplet svesket og oxideret. Acetone, VA og forbløffende rød frisk kerne i smagen, der dog ikke kan vinde over det oxiderede. En dårlig flaske? Andre har dog meldt om samme oplevelse. 80??

Ciacci Piccolomini d’Aragona, Pianrosso (www.adriatvinimport.dk)
Åben og osende. Lille strejf af likør, men det bliver samlet op og puttet bort af medicin, bjeskurter og viol. Kirsebær i smagen, tørret frugthed, men friskhed, umiddelbar og indtagende, total harmoni allerede, lang eftersmag. 94

Conti Costanti (www.bichel.dk)
Ligefrem og umiddelbar, men skræmmende og overvældende… og dog helt uden svulmeri og volumen. Fast og dyster, sort te, hybenpulver, biondi-santi-style, klassicisme og intensitet i skyerne, men harmonisk og uendelig, bider af sangiovese-sandtannin med syre som en gammeldags barolo. Og så en utrolig rødfrugtet frisk afslutning. Sublim brunello. 98

Le Ripi, Cielo d’Ulisse (www.copenhagenwine.dk)
Bagt kastanje og sveske, total naturstil med brett og spidskommen. Stilke?, saftighed og tørrede skandinaviske fjeldbær. Mild tannin og fokus på saftighed og lille lift, ikke negativt, af VA til sidst. Minder lidt om Tenuta di Carleones ”chiantier”. 93

Cordella (www.philipsonwine.com)
Meget mørk farve, dyb og moden, tenderende overmoden, likørnæse, svulmende stil med lak og klistret struktur på tungen, sødmefuld og finkornet tannin. 89

Uccelliera (www.vinova.dk)
Varm og RØD på samme tid. Rig, voluminøs, men urtet og frisk. Tranebær, tyttebær, røgeost, stor og samtidig burgundisk. Komplet harmoni og balance om end på højt strukturelt plan. Bidende tannin, stram og kraftfuld, midtsmagen er indhyllet i tannin og syre. Fremragende. 96

Il Poggione (www.ottosuenson.dk)
Flasken ved Lalou-smagningen havde mega-prop, men her den efterfølgende follow-up: Dyb og medicinsk, klassisk og opdateret, moderne og old school, ikke-teknisk og naturlig, varm, men frisk. Kælder på den montalcin’ske måde, tobak og ruskind, tørret pølse og parmaskinke. Fraicheur og aldeles harmoni, høj og bidsk syre, men omsluttet af perfekt moden rød-bitter sangiovese. Sublim brunello. 96

SALUTE!