Philip Luckert fortolker silvaner og Main-flodens krumninger ved Sulzfeld så man skulle tro han var Skagensmaler. Der er både smertende realisme og sans for de mere uhåndgribelige dele af vinudtryk i hans vine – kald det bare ”lyset”. På en måde er vinene meget fysiske, de er med Leth’ske termer meget ”til stede” i verden, mens de efter min mening sagtens… og måske i virkeligheden først og fremmest… kan opfattes i gasform. Silvaner er en speciel drue. Lang og dyb historie, knyttet til det germanske område og lad mig bare tolke videre og opstille en (kunstig) modsætning mellem romersk kultur og germansk kultur – en grænse mellem ophøjet og i egen selvforståelse finkulturel mentalitet overfor brutal barbarisme og vildskab.

Silvaner ligger på grænsen. Den bliver aldrig pariserhofpudret og kunstigt parfumeret, men er heller ikke kun møggrebens drue og knøsenes vin. Silvaner er efter min mening en stor drue. Jeg har den inde på min ultimative top-10 over de grønne druers favoritter. Hør bare serien af Vin for begyndere-særafsnit om druernes hierarki.

Zehnthof Luckert importeres af Vinpusheren

Forleden mødte jeg Philip Luckert. Endelig. Han laver vin i det østlige Franken. Området er delt i tre, nogle siger endda fire, underområder, dog uden officiel status, men ser man på et kort, giver det rigtig meget mening. Franken er bredt, går så at sige på tværs af det sydvestlige Tyskland og følger langt hen ad vejen Main-flodens slyngede forløb fra Bamberg i øst til Frankfurt am Main i vest. Slyngningerne skyldes selvfølgelig vandløbets møde med forskellige faste materialer. Blød jord slider den sig hurtigt igennem (husk vi snakker i geologisk tid, så ”hurtigt” er ret langsomt i realtid), mens hård jord, fast klippe, massiv klippe enten kræver mere tid eller omløb.

Dermed afslører man også Frankens meget sammensatte jordbundsforhold. Mosel er skifer, Pfalz er kalkmergel, mens Franken både har hård sandsten i vest, hård kalksten ved Würzburg i midten og gips i den østligste del ved Steigerwald. Der er sandelig også forskel på nedbørsmængder og ”niveauet” af kontinentalitet i de forskellige underområder. Burgstadt er eksempelvis noget køligere og vådere end Sulzfeld og Iphofen i øst.

Philip Luckert fortæller, at silvaner generelt, på trods af høj status i Franken og ikke mindst fylde, ca. 23 % af arealet, ikke har været behandlet optimalt. Der er desværre ikke nogen særhistorie i det. Silvaner blev avlet med henblik på udbytter og Philip fortæller, at det blandt andet var hans fars skyld, at familiens plantemateriale er langt bedre end naboernes. Wolfgang Luckert holdt fast i gelber silvaner, hvor andre gik over til grüner silvaner. Du kan sagtens regne ud, hvilken type vin man ender med, med de to versioner.

Philip og faren har samtidig løbende skiftet til mindre produktive rodstokke, richter og fercal, samt omformet planterne til cordon-styret. To effekter ved det: Lavere udbytter og bedre vandbalance for planten i tørketider og dem kommer der som bekendt flere og mere af. På den anden side er det vigtigt ikke at få høstudbytterne for lave. Silvaner er tykskinnet og modstår fint råd og botrytis og man risikerer nemt med for høje ambitioner om modenhed, at høste for sent, hvor syren er faldet og friskheden forsvundet. Cordon-beskæringen giver endnu tykkere skind.

Philip modgår frugtrichesse på en anden måde; skindkontakt. Gerne 4-8 timers maceration. Det fenoliske bid er ekstra vigtigt når nærmest samtlige Philips vine naturligt gennemgår malo – endda også riesling. Alle hvidvine gæres i dobbeltstückfässer, spontant selvfølgelig og gæres helt ud. Riesling udgør ca. 10 % af produktionen hos Luckert, men kun 2-3 % i hele Franken – silvaner er og bliver husets stolthed og selvom rieslingen fra Maustal ved Sulzfeld er mere end fremragende, så er det også for mig silvaner, der gør huset unikt.

Druen skal op på enhver teksturelskende hvidvinsfans topliste, hvis ikke den er der i forvejen. Luckert har de fire eksisterende varianter i marken, gelber, grüner, roter og blauer silvaner, mens de klassificerede marker hedder Berg, Sonnenberg og Maustal. Det lykkedes Philip at genopbygge Tysklands sandsynligvis ældste eksisterende vinmark, Creutz, lige ved siden af familieejendommen, hvor stokkene ligner monstre kravlet direkte ud af jorden.

Jeg kan ikke lade være med at spinne videre over silvaners image og ikke mindst udtrykket for Philip Luckerts udgaver.

Silvaner Sulzfelder 2022, Zehnthof Luckert
90
Rig pære, men ikke overmoden. Der er syre og friskosttone, æbler og kvæder, virkelig frisk og sprød samtidig med den typiske let bitre salttone, som frisk silvaner bør have. Nemt tilgængelig og lækkert frisk.

Silvaner Sulzfelder Alte Reben 2022, Zehnthof Luckert
92
Pæresaft, blåbær, hvid peber, kölnerwasser, gnister fra en stålkniv på grov slibesten. Smagen har kerne, bid af let tannin og bitterstof til sidst i smagen, som balancerer den friske frugtighed, der heldigvis stadig styrer den. Sommerblomster, blomstrende sergeantæble. Strejf af fadlagring til sidst.

Silvaner Gelbkalk (Sonnenberg) 2016, Zehnthof Luckert
93
Fra Sonnenberg-marken med talkum og gips. Løftet og parfumeret, ligger højt over glasset, talkum blandet i juice på frisk abrikos, cremer blidt og skærpes af aspargessyre. Her er fenoler, let bærmepræg med parmesan og endda lidt klassisk karry i eftersmagen. Og den er fremragende.

Silvaner Gelbkalk 2019, Zehnthof Luckert
94
Mere støvet og selvsagt friskere end 16eren, men frugten er også både mere nordisk og mere tropisk; pære og ananas på én gang. Pågående intensitet, åben og stikkende i næsehulen, har tannin på siden af tungen og lille humlebitterhed til sidst. Mindst lige so cremet som 16eren og har sommerfuglebusk i majblomstring i næsen. Fremragende.

Silvaner Sonnenberg 2022, Zehnthof Luckert
93
Ufatteligt tiltalende kombination af pæreskræl og talkum, kælderduft på den gode måde og hvide fermenterede ribs. Rieslingnæse, mens smagen selvsagt ikke har samme syre som den drue, men til gengæld en old school nobel rusticitet, bitterstof, pomelosyre og gnistrende grønsagsjuice i eftersmagen.

Silvaner Sonnenberg 2015, Zehnthof Luckert
92
Silvaner kan blive gammel og 15eren er selvfølgelig ikke gammel endnu, men et fint bevis på druens gods og muskler. Støvet, gymnastiktalkum, abrikos, kvæde, flødeost, tør ricotta, men splintrende syre, røget eftersmag med koncentreret saltet citron i eftersmagen.

Creutz Sylvaner 2019, Zehnthof Luckert
96
Fuldstændig overvældende vin, og selvsagt endnu mere overvældende silvaner. Den staves med y her fordi den lillebitte havelignende mark med genopvækkede vinstokke er så gammel, at vi er tilbage før 1. verdenskrig og endda for enkelte stokke omkring Tysklands samling i 1870erne. Der er pæreyoghurt, friskost, ricotta, smørreolie, blåbærsaft, fermenteret fersken, og den prikker samtidig på tungen. Kulsyren er diskret, men den er der og den løfter vinen fra tyngde. Kæmpedrik, men let drikkelig. Svulmende på den ene side, men fører sig paradoksalt glidende og forfriskende. Her indgår flere varianter af silvaner. De fleste vine med den intensitet ville være korpulente, men ikke her.

Frühburgunder *** Sonnenberg 2018
89
50 % ny eg her, men det er pinot noir précoces fine røde frugtighed og kontante ribssyre, som trænger igennem. Modnende kirsebær, hybenpulver, finkornet silketannin, finesse, ribsvin med jordede indslag på farmors safthylde og ja… det minder mig om Njords efterhånden berømte frühburgunder fra Midtsjælland.

Riesling Sulzfelder 2022, Zehnthof Luckert
91
Lime cordial, blåbær, hvid fersken og bredde i duften som tydeligt indikerer varmere forhold end eksempelvis Mosel. Fabelagtig isnende syre og friskhed – den typiske vældige intensitet som 22 altid har og parret med årgangens paradoksale syre. Tydeligt tysk skarphed og syre, men alsace-lignende fenolisk tryk. I like.

Riesling Sulzfelder Berg 1G Steinriegel 2021, Zehnthof Luckert
87
Tydeligt sent høstet med fersken og røg, ananas og gul fersken. Olieret viskositet og tungen vederkvæges af let indkogt pomelojuice og lille litchi-tone. Ret vildt i den årgang. Savner friskhed og får mindelser om fadlagret sauvignon blanc. Skuffer lidt på et højt plan. Savner præcision.

Riesling Maustal GG 2021, Zehnthof Luckert
94
Philip Luckert kan også lave riesling. Stilen er en blanding af Wonnegau og Pfalz. Vidunderlig grapesyre, blid bitterhed med talkum på toppen. Citronpræget i munden med pomeloskal, cremer næsten som Kreydenweiss alsace-riesling fra sandsten, men strammer op som ægte centraltysk snittende syrestyret riesling. Fremragende. Den har gennemgået malo, men det bemærker jeg overhovedet ikke.

Zehnthof Luckert importeres af Vinpusheren