De 16 brunelloer i 2. runde ændrer ikke på mine overordnede indtryk af årgangen, dens udtryk, dens kvaliteter, men når det er sagt, så var der faktisk her relativt flere vine med let likorøst præg, der tydede på sen høst eller soleksponering direkte på druerne. Mine korte observationer fra 1. runde, som du kan se her https://renelangdahl.com/blog/2021/5/1/brunello-di-montalcino-2016-incredibile  holder stik, men der kan tilføjes et par stykker:

• Der var ingen, ikke en eneste, svag vin i denne runde, som var udvalgt med udgangspunkt i sent frigivne vine og mangler fra første runde.

• Barriques-indflydelsen er vitterligt for nedadgående – selv hos en af mine barriques-helte, Siro Pacenti, der formår at modgå min egen subjektive kritiske holdning til sangiovese i Montalcino og dens samkvem med nyt egetræ, har nedjusteret på træindflydelsen.

• Der findes god brunello og dårlig brunello, der findes old school brunello og modernist-brunello, men der findes også Gianfranco Solderas brunello og alle andre brunelloer. Ikke så meget på kvalitet, jo Solderas udgave er fantastisk, men mere på stil. I 2016 stritter Solderas stil helt vildt ud – meget mere end den har gjort tidligere, men jeg indrømmer også blankt, at jeg aldrig har smagt Soldera i oversigts-line-up i helt ung udgave.

Regi
Vinene er listet i smagerækkefølgen. De første ni er smagt åbent på S’vinbar i Århus sammen med Thomas Ilkjær, de næste 8 er smagt semiblindt hjemme på mit kontor, åbnet normalt og med coravin (Fuligni, Pertimali og Case Basse). Alle var nedkølet til 14-15 grader.

Hurtiglisterne – til første rundes hurtiglister kan tilføjes

Topkøb
Siro Pacenti Pelagrilli

Stjernevine og dermed; køb for enhver pris
Romitorio
Romitorio Filo di Seta
Case Basse
Pertimali
Fuligni

De særlige… med både positivt, negativt og neutralt fortegn
Case Basse – afsindig naturlighed, lys løftet parfumeret og farligt balsamisk næse, de rødeste, rødeste bær. Det er lige før jeg går så vidt som til at sige styret naturvin! Burgundisk i ordets stilistiske betydning, free spirit og jura’sk, men virtuost styret og formet. Jeg synes det er ærgerligt at Soldera meldte sig ud af konsortiet og endnu mere ærgerligt at den ikke sælges med DOCG Brunello di Montalcino, men pyt.. it walks like brunello, it talks like brunello…
Fuligni – for sin ultraklassicisme
Pian delle Vigne – er de bange for at vise brunellos tannin? Eller var det årgangens skyld
Poggio Antico – er sært letløbende og meget poleret.
La Serena – indkapsler fint, hvad forskellen er på 2015 og 2016. La Serenas 2015 var ekstremt kogt og svedsket, mens 16eren er frisk som Kim Schumacher.

Il Palazzo (www.pinochar.dk)
Let svedsket og likorøs i starten, nogle gange afslører det faktisk en vin, hvis man serverer den køligt, men den samler sig med varme og luft. Kirsebær i hobetal og kraftfuld, klassisk rust og kinin, moderat varmende alkohol i eftersmagen, men er te-krydret til sidst og har permanenstannin… men det får ende og den røde frugt vinder. 93

La Gerla (www.wine.dk)
Mørk brunello, nærmest pebret, knust sort peber og vildt nok faktisk madagaskarpeber, ja sgu noter af cabernet, men inde i midten ligger en solid rød kerne af tranebær. Sødmefuld smag, fadkrydret, ny eg, løftet og tørret frugt, kanelkrydret og solid tør tannin, slutter på opadgående kurve. 93

Celestino Pecci, Poggio al Carro (www.eriksorensenvin.dk)
Heftig næse, en trækvogn med urter og skovbær, tørret frugt, faktisk lidt svedsket og note af rhum og bagt figen. Heftig og brændende alkohol i starten, hvor bitterheden fra sangiovese selv bliver forstærket af ethanol. Lige nu ret usammenhængende – en tumling. Okay. 87

Celestino Pecci (www.eriksorensenvin.dk)
Mere modereret udgave af ovenstående og det klæder sangiovese, sorte og mørkegrønne krydderkvaste, tørrede kviste og brændte blomster til heksekunster og først og fremmest fin fokus på sure kirsebær og tranebærjuice i eftersmagen. Betydelig friskhed. 92

Cortonesi (www.jyskvin.dk)
Figen og bagt kastanje, jambalaya-krydderi, sødmefuld, men frisk kirsebær og antydning af likør, der dog holder sig på den acceptable side af forbudsgrænsen. Poleret tannin, saftig kerne, næsten slikket, men på den gode måde og slutter med tørret viol og tørrede tranebær inklusiv den pikante bitterhed. 93

Banfi, Poggio alle Mura (www.bestselection.dk)
Markant mørkere end andre i denne runde. Rig næse, ”californisk” og sødlig med ristet kastanje, brændt træ, søde kirsebær, egentlig klassisk, men savner tannin og syre for storhed. Moderne tanninhåndtering og overraskende blid eftersmag, der dog holder ved. 91

Sesti (www.nichevine.dk)
Granatfarvet og stråler af tørret viol, lavendel, tranebær og sort te, men krydret med vermouth-urter og tørrede kirsebær og tørrede figner. Forfriskende, imponerende let drikkelig, men pas på med at lade dig narre – den er vedholdende, smygende elegant, har sent ankommende tannin og goddaw, men er først og fremmest kendetegnet ved friskhed. Fantastisk. 94

Siro Pacenti, Pelagrilli (www.domainebrandis.dk)
Mørk og højintens næse med friskhed og lige på grænsen likorøsitet. Stærk og bragende, åben og osende næse med kirsebær og indslag af ny eg, men frugten holder tydeligt overtag. Viol, rust, søde kirsebær, røgelse holder ved i eftersmagen, mens tanninen er imponerende vedholdende om end poleret. 95

Siro Pacenti, Vecchie Vigne (www.domainebrandis.dk)
Perfekt Brunello i klassisk og styret moderne stil. Moden kirsebær, tranebær, campari, amaro, vanilje og tørret nellike og viol. Smygende, læskende, balanceret, bibellang og syngende intensitet, der i modsætning til andre brunelli med fadindslag formår at holde fast i områdetro friskhed, tørret frugt og læder. Fremragende. 96

La Serena (www.hjhansen-vin.dk)
En modsætning til 15eren. Jeg siger det kun fordi jeg har den helt præsent i hukommelsen. Markant anderledes og frisk stil, helt uden overmodenhed. Jord, kirsebær trådt ned i samme jord, rust og læder, frisk og syrestyret, voldsom tannin, lidt brændt tannin, men har slet ikke 15erens likør. 91

Poggio Antico (www.victoriavin.dk)
Aromatisk trærod, kanel og sandeltræ, tranebær, tørrede kirsebær og multebær, virginiatobak, slan og harmonisk smag, ja faktisk blid og det skal en brunello vel ikke være, letløbende, men snigende tannin, der kommer til sidst, klassisk sangiovesebitterhed og sandet tannin til sidst. Sort te i eftersmagen. 89

Pian delle Vigne/Antinori (www.hjhansen-vin.dk)
Transparent granat og orangetonet kant, noget lysere end jeg husker ung Pian delle Vigne. Markant saftig stil med tørret tranebær, ingen fad at spore og faktisk heller ikke den typiske rige og mørke varme stil – der kommer faktisk en landlig tone, rustik næse – meget blid tannin, overraskende – har den stof til langt liv? Måske, men lige nu er den ”lækker”. 91

Castello Romitorio (www.juuls.dk)
Kanel, røgelse, myrra, fine tørrede kirsebær, friskhed, kinderødt, fornem og statelig, brager op ad glasset med moderne klassicisme. Mild bitterhed initialt, men perfekt struttende moden sangiovesefrugtighed strømmer over tungen med brysk syre på den gode måde, koks, trækul, tranebær, tobak, viol i eftersmagen, der holder fast længe. Stor. 95

Castello Romitorio, Filo di Seta (www.juuls.dk)
Total harmoni, men på højt plan. Tro endelig ikke at det hele hviler, for her er osende storhed; kæmpe aroma med viol, tørret tranebær, medicin, c-vitamin, ruskind, sødlig og mintet. Initialt blid tannin, men den narrer dig – den kommer snigende og sætter ramme om den perfekte og klassiske statelige let bitre sangiovesefrugtighed, der løber midt på tungen. Balance og kraftfuldhed på samme tid og det er jo sådan en brunello bør være. 96

Case Basse (www.atomwine.dk)
Jeg har ganske enkelt aldrig oplevet så perfekt ung Case Basse, men det vildeste er måden, som den stikker ud på stilistisk i forhold til hele gruppen – og dog er den inkarneret brunello. Et paradoks. Klart lyseste vin. Natur-feel, løftet med farlige balsamiske noter, burgundisk løft og parfume, fuld af ribs og tranebær krydret med appelsinskal, lys ristet kaffe og landlige indslag. Helt umulig at spytte, rød saft med perfekt sangiovesebid, den røde stil in purezza, ikke det mindste grøn og heller ikke sort, juicy, opret vin, nærmest jura-indslag… hvorfor… måske fordi der kun er 30 mg sulfit totalt, den strutter af fri vilje, syren er overjordisk, bider, men pakket ind i næsten kandiseret tranebær, men helt uden sukret fornemmelse… uforklarlig. 99

Pertimali (www.philipsonwine.com)
Tæv og kæl på samme tid. Aromatisk fuld af forvitrende træstub i egeskoven, koks, kaffe, klart mørk stil, men slank og frisk, syreheftig og markant klassisk sangiovesebitterhed, salvieblomst, syltet chili og tørrede kirsebær med drys af brændt lavendelgren. Kindudtørrende tannin, kæmpestruktur, bragende katedralisk brunello med eftersmag af varm vinkælder i Montalcino. 96

Fuligni (www.theis-vine.dk)
Nærmest perfektion, nærmest klassicisme indkapslet i ramme, nedkogt, inddampet, men helt uden forceret kraftfuldhed. Kunst. Sødmefuld kirsebær med spagnum, kælder, rust og læder, mentol dukker op senere med luft. Klassisk struktur, som en gammel Barbi eller Biondi-Santi må have været da de var helt unge. Fremragende dybde med frugten, indrammet af stor tannin, cashmere, biondi-santi-trætannin, der vel at mærke ikke smager af ny eg, barket og grenet, men smygende dansant og lækker. Sublim brunello. 98