
Mine yndlingsvine i uge 24 er tre særligheder fra henholdsvis Mosel, Marcillac og Etna. Kabinett af den lidt mere fyldige slags, vin fra en af de glemte mikroappellationer det franske Massif Central på druen fer servadou og ikke mindst nerello mascalese fra vulkanen Etnas skråninger.
KLASSIKEREN
Riesling Schodener Herrenberg Kabinett 2024, Weinhof Herrenberg, Mosel. Tyskland
93
xxx
terroir-vin.dk
Johannes Loch har igen lavet en kabinett med vægt. Her 9 % og jeg gætter på ret moderat restsukker. Han går efter maksimal aromaintensitet og modenhed på druerne. Der går lang tid mellem husets kabinetter fordi de normalt ikke bruger prädikatsbetegnelserne og ligger et andet sted end normalen for kategorien. Dyb moden pærepuré med banan og grillet hvid fersken. Den er frisk på trods af den mere ”varme” næse. 2024 har syre og mangel på rigdom generelt og det er præcis årsagen til at Johannes Loch har lavet kabinett – han har skabt en vin med ilter syre, æblesyrefornemmelse og modererende restsukker… jeg gætter på ca. 30-35 g/l. En vidunderlighed, læskende og liflig, ægte liflig!
Log ind eller Tilmeld dig
Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her