Ham bliver der rift om! Mikkel Vestergaard arbejder for Charles Lachaux på Domaine Arnoux-Lachaux. Bum! Tag den! Alle bourgogneentusiaster ville give deres venstre arm for de berøringsmuligheder Mikkel har til dagligt, men han er selv meget beskeden omkring sit arbejde. Han udfører jo dybest set ”bare” landbrugsdrift og tekniske foreteelser i kælderen som alle andre vinmagere og vinbønder, men vi kommer ikke udenom, at der hviler et helt særligt skær over Arnoux-Lachaux i øjeblikket.

Læs også artiklen fra mit besøg hos Charles Lachaux i 2021 lige her

Charles Lachaux tog over efter faren i 2016 og har i lyntempo løftet huset op blandt Bourgognes mest hypede og desværre horribelt dyre vinhuse. Den pengemæssige prestigiøse del er imidlertid mindre interessant her. Det handler om det enestående arbejde, som Charles Lachaux har gang i ude i marken og nede i kælderen. Han foretager eksperimenter, nabogårdene ser skævt til mandens beskæringsmetoder, ryster på hovedet af mandetimeforbruget, undrer sig over den totale afvisning af egetræ i kælderen nu, men Charles Lachaux er ligeglad. Han er viljefast, solidt styret af et mål om det renest mulige udtryk for de enkelte parceller.

Og DET er netop årsagen til Mikkel Vestergaards opsigtsvækkende placering, midt i staben hos Charles Lachaux – en fladlandsdansker uden nogen form for vinnæ

r opvækst. Hvordan er han kommet her til og hvad går han og laver? Jeg spurgte ham direkte da jeg mødte ham i Beaune i juni. Vi nød et glas eller fire af Comtes Lafons Meursault 2013 og Hubert Lamys Saint Aubin En Remilly 2019 på vinbaren Le Bout du Monde.

Læs også om min smagning af store bindestregsmontracheter lige her

Jeg anede ikke, at Mikkel arbejder hos Arnoux-Lachaux, men mit opslag på Instagram fra en frokost i det grønne oppe over Aux Reignots i Vosne-Romanée, hvor jeg filmede ned over netop Arnaux-Lachaux’ parcel i marken, tydeligt vildt voksende og befolket af mere end ti vinmarksarbejdere, fik Mikkel til at kontakte mig. ”Hvorfor kom du ikke ned til os?”, skrev han. Jeg svarede vist noget i retning af ”øøøhhh, hvad mener du?”. Kontakten var skabt og det gik op for mig, at jeg faktisk, ud af øjenkrogen, et eller andet sted på de sociale medier, havde set en dansker, der arbejdede i vinmarkerne hos nogle af Bourgognes ”nye” dygtige domæner.

Mikkel Vestergaard har tilbragt ti år i hæren som befalingsmand og officer og fattede på et tidspunkt interesse for mad og vin. Han stod ved en skillevej i tilværelsen. Uden egentlig at have noget negativt at sige om militærtilværelsen var det vist ikke en brændende interesse, men det var vinens verden på vej til at blive. Han sprang på Vinakademiets sommelieruddannelse, gennemførte niveau 1 i 2016, men havde ret hurtigt fornemmelsen af, at vin for ham skulle være konkret, håndterbar, praksisarbejde kort sagt. Sammen med sin kæreste tog han til Bourgogne. Ikke ud i det blå, men Bourgogne og fik på afsindig og nok uforklarlig vis med hjælp fra Tavs Ritzau, dansk vinimportør og Bourgogne Buddha, plads hos Domaine Chicotot i Nuits-St. Georges.

Tavs Ritzau har nogle af øjeblikkets mest nidkære og banebrydende vinbønder i porteføljen, helbærekstremisten Pierre Olivier Garcia, vinmarksmennesket Jean-Pierre Guyon og ikke mindst den menneskesky biodiversitetsnørd Clement Chicotot og det blev Chicotot, som fik fornøjelsen af Mikkel Vestergaards hjælpende hænder. 1. juni 2021, helvedesåret i Bourgogne, begyndte Mikkel Vestergaard i marken, hvor Clement Chicotot praktiserer en slags hjemmekomponeret blanding af bonsaiteknik, permakultur og holisme. ”Clement Chicotot er vild, nidkær, perfektionist og hårdtarbejdende i marken, men moren styrede kælderen”, sagde Mikkel Vestergaard og sendte mig et blik, der signalerede you know what I mean. Jeg har hørt fra andre, at der ikke var enighed mellem mor Pascale og Clément om, hvilken vej vinene skulle gå når druerne kom i hus, men fra 2022 har Clément fuld kontrol. Pascale har nemlig trukket sig tilbage.

Familieuenighederne blev til sidst for meget for Mikkel, der på trods af afsindigt højkvalitativt læringsmiljø, specielt i marken, søgte videre og fik et kort ophold hos Philippe Pacalet som hjælper under vinificeringen. Mikkel Vestergaard fik overladt et ret stort ansvar under fremstillingen, set udefra, selv om Mikkel ikke opfattede arbejdet som vanskeligt.

Og som CV-snakken i restaurationssektoren og dets betydning for din videre karriere, så betyder CV’et alt i Bourgogne. Pacalet og Chicotot… hmmmnn ikke dårligt, ja faktisk rigtigt interessant, du må kunne noget… Mikkel bankede på hos de store. To samtaler. Ingen ringere end Jean-Marc Roulot og Charles Lachaux. Begge ville have Mikkel. Tænk sig; vælg eller vrag, you decide. Mikkel var faktisk overhovedet ikke i tvivl. Jobbet hos Roulot lød ikke lærerigt eller udviklende, mens Charles Lachaux’ visionære tilgang, hele hans personlighed og ikke mindst muligheden for at komme rundt i ALLE vinfremstillingens led hurtigt fik Mikkel overbevist.

Forholdene hos Arnoux-Lachaux er tidstypiske og medarbejderfokuseret. Moderne flad ledelse selvom Charles Lachaux absolut har det sidste ord, men man har fri i weekenden, planlagt ferie og de 6 medarbejdere skifter løbende position i virksomheden. Alle beskærer, alle opbinder, alle høster, alle omstikker, alle kvalitetskontrollerer – et læringsmiljø efter Mikkel Vestergaards hoved. Argentinske Mauricio Pérez er formelt den ansvarlige for vinifikationen, mens Charles Lachaux anviser de overordnede linjer, stilbeslutninger, om markernes behandling, vinplanternes vilde topskudsudseende og senest beslutningen om helt at forlade træfade og overgå til keramiske æg.

Den dag jeg mødte Mikkel, var der hamrende varmt og de 6 faste medarbejdere plus flere sæsonarbejdere må have slidt sig fem liter sved lettere under solen. ”Vel er det hårdt, men det er samtidig pissespændende – vi ved vi er del af pionerarbejde i øjeblikket og det er fedt – kollegialiteten er høj, stemningen fin, jeg hører podcasts selvom det kræver koncentration at opbinde efter Charles’ anvisninger”, sagde Mikkel og tog en ordentlig slurk af Dominique Lafons chokerende friske 13er.

Mikkels kæreste har fået arbejde i eksportafdelingen hos Domaine de Montille i Volnay og det lugter langt væk af en piblende karriere med først sideprojekter og siden egen virksomhed. Vi får se. Et skal dog slås fast her til sidst, før alle læsere får gode ideer. Mikkel Vestergaard har IKKE adgang til Arnoux-Lachaux’ eller Charles Lachaux’ vine ”bagom” – drop tanken. Medarbejderne smager vinene løbende i forbindelse med arbejdet, og får enkelte flasker med hjem… til EGET forbrug. Der er fuld kontrol på afsætningskanalerne. Bourgogne er som diamanter. Noget af det, i hvert fald.