Han taler i overskrifter. I hovedsætninger. Han taler som den afklarede prædikant, der har set verdens mening. Nu må du endelig ikke tro, at jeg gør nar eller advarer mod mandens udtalelser, men der er i Nicolas Jolys indsigter og analyser en løftet pegefinger og i virkeligheden en pegende finger, vendt mod os alle. Alle tilhører menneskeheden og vi er det moderne menneske. Jeg gik skamfuld fra foredraget, ilde tilredt, rødmende på den vestlige industrialiserede verdens vegne og egentlig i dårligt humør, for er det for sent? Er den verden jeg beskæftiger mig med overfladisk, kynisk, øjebliksfokuseret, ødelæggende? Er Nicolas Jolys vej nok for vinverdenen? På vej ned ad gangen på d’Angleterre følte jeg mig pludselig også sært lutret. Ja vi kan handle og ja vinverdenen rummer også den uskyld og kobling til naturen, som manden efterlyser.

Jeg har to af Nicolas Jolys bøger stående på reolen og de har begge æselører så de fylder mere end de burde i omfang. Hans forklaringer og sete sammenhænge i naturen og menneskets kreationer, dyrenes og planternes figurative omfang, symmetrien og deres forbindelse til jordens indre og det kosmiske, er for det første svært at forstå og for det andet langt ude – meget af det i hvert fald. Nicolas Joly er ikke biodynamikkens fader, han er heller årsagen til biodynamikkens praktiske overførsel til landbrug, men han er klart en af dem, der har flyttet den praktiske biodynamik ind i vinens verden og ikke mindst har bygget et forholdsvist klart verdenssyn ovenpå.

Nicolas Joly var i København i forbindelse med La Renaissance des Appellations’ besøg på Hotel d’Angleterre. Joly har startet sammenslutningen, der består af efterhånden 241 vinproducenter, som praktiserer biodynamik og ikke mindst gør det af BÅDE praktisk-miljømæssige årsager OG med filosofisk-imagemæssige begrundelser. I Frankrig alene er 143 medlemmer og det er en fornøjelig flok.

I vinens verden snakker vi om terroir – om det, at vin udtrykker sit vokse- og produktionssted. Nicolas Joly siger, at vin generelt i dag ikke er ægte. Ikke-biodynamisk vin er ikke sand vin. Konventionelt dyrket vin kan aldrig udtrykke vrai terroir. Måske er det min stramning, men det var budskabet jeg forlod foredragssalen med. Som medarrangør af DM i blindsmagning ved jeg, at konventionelt dyrket vin sagtens kan udtrykke terroir – vi kan jo godt smage at den sprøjtede vin fra Chambolle-Musigny kommer derfra, men jeg testede kort min tanke på Joly lige efter foredraget… og kendte jo godt svaret. ”Det er ikke vrai terroir – det er overfladisk, det du beskriver”. Og på den måde er der hele tiden en fornemmelse af ikke helt at have set lyset, af ikke helt at have opnået fuld indsigt, når man er sammen med Joly eller andre biodynamikere. Hans øjne brænder – ilden lyser, pupillerne stikker.

Jolys egne vine fra domænet i Savennières’ mikroappellation Coulée-de-Serrant ligner ikke områdets andre vine. De er vilde. Og det er min fortolkning. Nicolas Joly synes slet ikke de er vilde, men bare ægte – og det kan de jo godt være samtidig med, at de er vilde. Pointen er her, at personen bag vinen tager nogle beslutninger, som influerer stærkt på vinens udtryk, men gæt, hvad Jolys kommentar var til den pointe? Du smager vin for overfladisk [!] Spanket igen.

Nicolas Joly var i byen for at promovere menneskene og vinene bag La Renaissance des Appellations og han begyndte sit foredrag med at spørge: Hvad er en appellation? Og svarede selv, at det er tanken at stedets kendetegn kan gøre naturens produkter unikke, men også at menneskets forbindelse til jorden og dens anvendelse spiller en afgørende rolle for det færdige produkt, vinen. Hvor meget af den forbindelse er tilbage, spurgte han. Og svarede igen selv: Ikke meget. Sagen er, at vi med vores intensive landbrugstilgang har overskåret den dybere forbindelse til jorden. Ja vi ved, hvilke makro- og mikromineraler og ikke mindst gasser (nitrogen), som planter har brug for, men mere er som bekendt ikke nødvendigvis lig med bedre. Vi kender til mikroflora- og mikrofaunaundersøgelser i jorden på konventionelle, økologiske og biodynamiske landbrug og der ER kæmpeforskel.

En række one liners fulgte, som han også bruger i sine bøger: Et moderne vineri er et hospital – man behandler syg vin. Moderne vin er uden fejl, men også uden originalitet. Vin skal kreere en følelse… herinde i hjertet. Kloner er onde. Hårde ord, mange af dem, men hver skarp sætning har en bund af sandhed, hvis man vel at mærke har Jolys perspektiv – og det har alle de producenter, som stod og serverede vin ved bordene i gallasalen efterfølgende. Vi kommer ikke udenom at på trods af plusser og minusser ved vinene, så er de alle MEGET mere interessante end en tilsvarende flok konventionelt fremstillede vine.

Min første oplevelse med Nicolas Jolys Coulée de Serrant var på Restaurant Kommandanten i vinteren 1999, hvor Francis Cardenau stadig styrede køkkenet. Vi fik en udgave med alder, tror faktisk det var en 1990 og oplevelsen husker jeg som skræmmende og tiltalende på samme tid. Florlugt, rådne appelsiner, abrikosmarmelade, cremet og ultratør på samme tid – beklager det lidt fjerne indtryk, men siden har jeg haft både smukke og væmmelsesvækkende oplevelser med vinene. På det seneste klart flest store oplevelser. Når de er store, så er de rigtigt store og de er aldrig kedelige. Jeg smagte i forbindelse med Jolys besøg de to vine fra ejendommen i de aktuelle årgange.

Les Vieux Clos 2022, Famille Joly, Savennières. Frankrig
92
550 kr.
eriksorensenvin.dk
Vild næse med kvæde, bagt pære, mælkesyrefermenteret skorzonerrod, røgelse og kalksten, krudt og honning. Kæmpestor smagsfylde, chenin blanc metalsyre, semifunky mælkesyre, kærnemælk og ristede cashewnødder i eftersmagen. Kompostspand, brænder lidt mere end storebroder på grund af alkoholen, men til gengæld finder jeg den ikke så kontroversiel som førstevinen. Her i 2022 er vi ude i tovene med Jolys vine. Jeg kan drikke dem – på samme måde som jeg hørte (ikke nød) en kammerkoncert for solosopransaxofon, gong og vinglas bestående af hylende overtoner og mystiske messende skæve hvin. Les Vieux Clos ER dog smuk.

Clos de la Coulée de Serrant (Moelleux) 2022, Famille Joly, Loire. Frankrig
88?
1100 Kr.
eriksorensenvin.dk – muligvis ikke tilgængelig
Lavere alkohol og mindre yppighed end de foregående årgange og det giver plusser. Så langt så godt. Vi andre siger typisk, at sen høst og botrytis forstyrrer oprindelsen, mens Nicolas Joly, er jeg sikker på, til enhver tid vil hævde, at det var sådan frugten i Coulée de Serrant i 2022 præcis valgte at lade sig udtrykke – ”I am only the media”-fornemmelse. Jeg er ret sikker på, at Nicolas Joly har gjort noget aktivt i den varme og tørre årgang. Besluttet at nu var det nu. Rig og svulmende ja, men slet ikke brændende og overgjort, men der er andre problemer. Cremet og bred, olieret viskositet og diskret restsukkerpræget med bitterstof fra skindkontakt og botrytis. Forårshonning, lindehonning, balsamisk æbleeddike, ret tydelig ethylacetat desværre, rådnende grønsager oh yes.. or no, fornem intensitet og tæt på uendelig eftersmag, men den overskrider mine personlige grænser for det rare. Den kan minde lidt om vouvray demi sec med muskler og oxidation udsat for provokunstnere. Som altid med Jolys vine kan man aldrig vide, hvordan den klarer sig i det lange løb.