Hej René,
Jeg har efterhånden en del bøger om vin inkl om fremstilling etc. Hvis jeg gerne vil søge efter artikler om specifikke emner om vinfremstilling, hvor kan man så søge?
Mange hilsner, Frederik.
—-
Hej Frederik,
Der findes vist nok ikke en samlende database for vinrelaterede videnskabelige artikler, idet de typisk publiceres i andre generelle tidsskrifter, men jeg har ofte succes på http://sciencedirect.com, som du nok kender i forvejen. Vinuniversiteterne i Davis Californien og Bordeaux samt Geisenheim har også deres egne forskningsdatabaser.
Til gengæld er der en guldgrube af direkte teknisk vinstof på Australian Wine Research Institute – www.awri.com.au – det gode ved sitet er, at de også laver lettere tilgængelig short versions af deres tekniske rapporter/artikler. Vi MÅ bare sige at australierne er længst fremme på den videnskabelige tilgang til vin. Alle vi undervisere bruger dette site.
Bh, René